Sidste tur før standerstrygning den 6. oktober 2018 08-10-2018
Kl. 9 mødtes en lille flok på 7 som senere blev til 8 ved Sølystvej for at starte dagens tur på Silkeborg Langsø i 6 havkajakker og 2 turkajakker. På p-pladsen mødte vi lige 2 tidligere Sminge-roere Susan og Susanne. De er nu inkarnerede havkajakroere, og ville en tur rundt om Silkeborg. Mens der blev talt om hvor lækkert det måtte være at kunne sætte kajakken i fra egen bådebro, så vi, hvordan et søbad og udstigning af kajakken også kan kombineres. Vi blev vores i kajakker og satte kursen mod Odden, hvor morgenmaden blev indtaget på bålpladsen.
 
Efter morgenmaden sejlede vi rundt i vigen. Lidt sort humor skal der også til. Ole fortalte om hvordan han ønskede at komme herfra i sin havkajak, en anden, så er det jo træls, hvis de kun sejler i turkajak deroppe!
 
Søen var rolig, så hækbølgen fra en hurtiggående speedbåd kan mærkes i en smal kajak. På den anden side af Viborgvej kom flere morgenfriske kajakroere mod os. Der blev undervejs set på villaer, højhuse, haveanlæg og diskuteret beliggenhed. Efterhånden nåede vi frem til næste stop tæt på motorvejsbroen. Sidst vi var her, stod det ned i stænger, men i dag var det lidt køligt og tørt.
Der er endnu ikke opsat borde og stole, så frokosten blev indtaget stående med opdækning på bådebroen. Der blev udvekslet erfaringer om støvler, korte contra lange og vandtæt materiale.  Vandet er efterhånden blev koldt, og et par våde kajaksko giver kolde tæer. Øvelsen var at undgå våde sko.
 
Der blev sejlet i en bred formation ind i åen, jeg sad og tænkte på en invasion, samlingen gav fine muligheder for gode snakke på kryds og tværs, det hyggede.
Åen var klar, vandplanter var tydelige og bunden kunne ses, selv på dybe strækninger. Der må være mange fisk i åen, for den store fiskehejre var talrig på hele strækningen. Vi så et par isfugle eller rettere et blåt blink, når den lynhurtigt kom hen over vandet.
 
Tilbage til Sminge efter en dejlig efterårstur på små 16 km og uden uheld, én skulle dog lige i land for at strække ben, hvilket der altid er forståelse for. Her ventede kaffe (vandet blev kogt på grillen), god gammeldags æblekage og en lille skarp. Vimplen blev taget ind og kajakhuset lukket for vinteren.
 
Endnu en fin sæson med korte torsdagsture på Gudenåen i flot natur, flere mere eller mindre udfordrende dagsture rundt i forskellige åer, søer og fjorde. Jeg glæder mig allerede til næste sæson.
Tur på Vejle Å den 15.09.2018 24-09-2018
Vi var 12 deltagere på turen. Det er også det maksimale antal sejltilladelser, der udstedes pr. dag, så vi var alene på åen. Om morgenen fik vi hurtigt pakket traileren og tjekket, at der var det rigtige antal af både kajakker og pagajer m.v. Herefter gik turen i 4 biler til Tørskind bro. To var dog først i Vejle for at stille en bil der.
 
Morgenkaffen blev først drukket, da vi igen var samlet i Tørskind og kajakkerne skulle sættes i vandet. Pludselig blev det regnvejr, så vi måtte have regntøjet frem.
Det blev dog hurtigt bedre vejr og vi kunne nyde stilheden og den smukke ådal og åens mange slyngninger. Der var mange nedhængende træer og masser af forskelligartet plantevækst i åen. Det gav ingen alvorlige problemer, for vandstanden var høj pga. regnen dagene før. Alle fik dog god træning i at svinge.
 
Første stop var ved Ravning. Her travede vi over engen, hvor den gamle Ravningbro havde været. Oppe ved Bindeballestien er der en rekonstrueret stump af broen, der oprindelig har været 760 m lang og bygget omkring år 980 i Harald Blåtands tid. Det er et imponerende bygningsværk i svært egetømmer. I den tidligere stationsbygning er der en udstilling om fundene på stedet. Vi fortsatte sejladsen til Vingsted, hvor der er flere borde/-bænkesæt og vi kunne nyde en velfortjent frokost. Lige inden måtte vi under en meget lav bro, hvor vi måtte lægge os over kajakken for at passere under. En enkelt lagde sig så meget ned, at skiftetøjet måtte i brug.
 
Straks vi var sejlet videre stødte vi på endnu en forhindring. I den stærke strøm i stryget forbi dambruget havde et træ lagt sig på tværs. Mads og Birgitte, der var forrest, fik dog efter en kort kamp holdt det så meget til side, at vi andre kunne sno os igennem uden at stå ud af kajakkerne og næsten uden at få vand indenbords. Tak for det. Herefter kunne vi sætte tempoet lidt op indtil Haraldskær Fabrik, hvor der er et nyere stenstryg med voldsom strøm. Besejling frarådes, så vi valgte klogeligt overbæringen, selv om den er 360 m. lang. En enkelt kanovogn og godt samarbejde hjalp dog til at gøre det overkommeligt omend armene var lidt lange bagefter. Der var nu en oplagt lejlighed til at tage kaffen og den gode kage før den videre færd. Isætningsbroen var oversvømmet, så vi måtte sætte i ved en smal betonkant, hvilket tog lidt tid.
 
Det næste stykke omkring Haraldskær Avlsgård bød på oversvømmede enge og store slyngninger. Det var sjovt at kunne vinke til hinanden, når vi befandt os på forskellige stræk af de tætte snoninger af åen og sejlede skiftevis mod nord og syd.  Tættere på Vejle blev åen bredere med lange, lige stræk og en del lystfiskere, hvoraf enkelte var lidt mugne over at blive forstyrret. Gennem byen sejler man tæt på høje bygninger og der er rigtig mange broer. Ude i fjorden kunne vi sejle på næsten blankt vand og nyde synet af Vejle Fjord-broen. I havnen rundede vi det interessante Fjordenhus, der er tegnet af Olafur Eliasson. Det ligger helt ude i vandet og vi roede både rundt om og ind gennem bygningen. Herfra gik det til den nye, flydende kajakklub neden for Bølgen. Så var det blot at sende et hold til Tørskind for at hente biler og trailer før det gik hjemad.
 
/Søren
Vandretur og besøg i Mariager. 18-03-2018
Lørdag den 17. marts 2018 drog 12 friske medlemmer på tur, uden kajak. Turen gik til Mariager, hvor vi mødtes med klubbens tidligere formand Hanne Møller. Hanne havde arrangeret dagen for os, og viste rundt.  
Først gik vandreturen op ad bakke til oldtidsskoven. Her har man fundet spor efter landbrug drevet for 4.000 år siden. Her blev landets største gravhøj blev besteget. Fantastisk udsigt! Vel tilbage i byen, som fik købstadsrettigheder helt tilbage i 1592, og har ca. 2.500 indbyggere, og som har navn efter selveste Jomfru Maria, kunne vi endelig indtage vores velfortjente frokost i saltcentret. Derefter henlagde vi vores legemer i saltbadet, hvilket rensede godt ud i porrerne. Oppe af badet igen tog vi med saltmineekspressen til både Polen, Tyskland, Østrig og USA. Efter et kig på udstillingerne var det så heldigvis kaffetid. Det lykkedes endda at få tjeneren til at servere lun æblekage.
Under kaffen underholdt Karl-Ejner med en dramatisk beskrivelse af vores kajaktur tværs over Knebel Vig sidste sommer. Den foregik i kraftig blæst, og Karl-Ejner fortalte levende, hvordan hans kajak i en bølge havde sat kursen direkte mod bunden, og hvordan den fortrød i sidste øjeblik. Vi måtte forstå, at bådens fører allerede havde planlagt hvordan han viille forlade fartøjet. Vi var alle lettede over at erfare, at det ikke kom så vidt. Endnu en anstrengende kajakdag lakkede mod enden, og vi kunne køre hjemad ladet med gode oplevelser i godt selskab.
Standerstrygning den 1. oktober 2017 01-10-2017
8 forventningsfulde kajakroere læssede kajakkerne på traileren og kørte til De små Fisk. Det var tid til årets formelt sidste tur. Der har tidligere været tradition for at ro fra Ørn Sø til Sminge ved standerstrygningen, men vandstanden i åen gør det ikke muligt i år at komme under broerne. Da turen startede kl. 9 kom det gode vejr med sol og varme. Hvor heldig kan man være? Dagen før og dagen efter regner det, men når vi tager på tur - så skinner solen. Da vi kom til slusen ved slusekiosken blev lidt modfaldne. Det var jo den 1. oktober, og netop denne dag starter vintersæsonen, hvor man kun kommer gennem slusen efter aftale. Heldigvis kom slusemanden og så os, og vi slap igennem. Vi roede hen til halvøen i Langsøen, den ved Lysbro Skov, hvor vi fik kaffe og rundstykker. Næste stop var efter Resenbro, hvor frokosten blev indtaget. Som vanligt med rigeligt af alt det gode. Vi fortsatte i det varme vejr hjem til klubben. Efter aflæsning og hentning af biler ved startstedet, tog vi hjem til Inger og Erik og nød kaffen og Svends hjembragte roulader på terrassen. En pragtfuld aflutning på sæsonen! Blot en skam at der ikke er flere med. Det må vi kunne gøre bedre næste år. Vi ses i løbet af vinteren til forskellige arrangementer, som bliver meldt ud.
Weekendtur til Mols, juli 2017. 03-07-2017

Hakkede, rå løg til frokosten. Det var faktisk det eneste der manglede, i at den første dag på vores weekendtur var helt perfekt. Dem fik vi så til gengæld rigeligt af dagen efter.

Det hele startede med at 9 modige medlemmer drog afsted lørdag morgen den 1. juli 2017 mod Karl-Ejners sommerhus ved Stubbe Sø syd for Tirstrup. Det havde han beredvilligt stillet til rådighed, og tak for det! Vanen tro startede vi med kaffe og rundstykker, og så gik det mod stranden ved Fuglsø Vig. Der var lidt blæst og flere bølger, end vi er vant til på Gudenåen. Vejret var perfekt! Høj sol og 25 grader. Måske lige rigeligt med sol – rigtige mænd bruger jo kun solcreme når det er for sent. Vi padlede nordpå og fandt gode steder til både frokost og kaffe med Svends hjemmebagte chokolademuffins og Karl-Ejners hjembragte citronmåne. 8 km blev det til før vi vendte om.

I mellemtiden var Bettys Lars ankommet til sommerhuset. Han skulle nemlig grille for os. Det blev en pragtfuld dansk sommeraften på terrassen. Efter maden viste Karl-Ejner os ned til Stubbe Sø. Det er et skønt sted! Ved 22-tiden var batterierne flade, og vi tørnede ind.

Søndag startede med et solidt morgenmåltid, og så gik det afsted til Knebel Vig. Det var blevet overskyet, og blæste ca. en kvart pelikan, så der var pæne bølger. Vi holdt os langs kysten rundt i vigen en tid før vi skråede tværs over til indløbet. Vinden havde taget til, og var vel omkring en tredjedel pelikan (godt og vel 8 m/s). Så det var en strid tur mod større bølger og i modvind. Vi kom dog alle over uden problemer. Tilbageturen var noget anderledes. Her havde vi søerne ind bagfra, så vi delvist surfede, mens vi holdt balancen. De lette Ti-Ki’er dansede noget rundt på bølgetoppene. Vi nåede heldigvis alle i land uden uheld. Og så var der frokost, inden vi pakkede trailer og biler, og vendte snuden hjemad.

For os der ikke har prøvet andet end Gudenåen, var det en stor oplevelse at ro i blæst og bølger, så det er ikke sidste gang.

Tak til turudvalget for et super arrangement, og til alle for højt humør. Det var en pragtfuld weekend.

 

/Ole

Standerstrygning 2016
 
På årets sidste klubtur deltog 13 medlemmer, alle fast besluttede på at gennemføre den planlagte tur. Vi var blevet lovet både blæst og regn, men fik heldigvis kun det sidste, og i mindre mængder. Den helt store skylle kom lige som vi var nået hjem.
Traditionen tro gik årets sidste tur fra Ørnsø til Sminge Sø, ca. 16 km. På Slotsholmen indtog vi formiddagskaffen, og i Skærbæk indtog vi frokosten på Lars’ terrasse. Som vanligt var der rigtig meget godt af både fast og flydende føde.
Vel hjemme ved klubhuset kl. 15 var det igen kaffetid. Bente mødte op med to aldeles velsmagende kager, så det er ikke sidste gang … Stående i klubhuset, mens regnen øsede ned, fik vi bjærget standeren og afsluttet året på bedste vis. Vi mødes heldigvis i vinterens løb til forskellige arrangementer. Ellers ses vi igen til næste år. 
Det er hårdt at være kajakroer i Sminge Sø Kajakklub.
Søndag den 4. september 2016 var vi 10 kajakroere, der stod meget tidligt op for at drage på tur ud i den vilde natur.
Vi mødtes allerede kl. 9 ved klubhuset, blot for at konstatere, at vores trailer var forsvundet. Dermed var vores tur til Nørreå aflyst.
Det regnede hæsligt, så vi tog hjem til Helle i Kjellerup for at drikke morgenkaffe og spise hendes 30 rundstykker. Det tog sin tid, men vi kom igennem det. Det er meget hårdt at være kajakroer, faktisk var der tre der havde så kraftige men af rundstykkerne, at de var nød til at melde pas på yderlige aktiviteter, og derfor tog hjem, men det skulle blive endnu værre... 
Vi kørte tilbage til klubhuset, fik kajakkerne i vandet, og satte kurs mod Silkeborg. Da vi havde roet i lang tid kom vi endelig til et sted, hvor vi drak noget mere kaffe. Vi fortsatte ufortrødent mod Silkeborg, stadig i tørvejr. Vi passerede den nye motorvejsbro, og et stykke inde i Langsøen fandt vi et sted hvor vi kunne indtage den medbragte frokost. Da vi begyndte at rette an, kom den regn, som vi var blevet lovet. Stående eller siddende i det våde græs indtog vi frokosten. Det var hårdt, for der var mad til mindst 16. Vi fik stuvet de våde ting i kajakkerne, og begav os ud på den lange hjemtur i regn og blæst. Modvind selvfølgelig. Efter nogen tid holdt regnen dog op, vejret klarede op, og vi fortsatte i højt humør. Efter en lang sejlads, heldigvis uden kæntringer og andre søulykker, ankom vi til Sminge. Da kajakkerne var kommet i hus, fik vi os bænket i klubhuset med kaffe og Svends hjemmebagte kokoskage med chokoladebund. Ja, du læste rigtigt. Vi fik vendt dagens begivenheder, og afsluttede en hård dag i klubbens tjeneste i god ro og orden.

Ole
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Sminge Sø Kajakklub