Aftentur til Viborg Søerne torsdag den 25. juni 2020.

Vi var 10 forventningsfulde kajakroer som mødtes ved klubhuset kl. 17:00. Solen skinnede og humøret var højt. Traileren skulle pakkes med kajakker, veste, pagajer og andet grej. Efter at dette var klaret kørte vi i to biler mod Viborg. Vi ankom til Viborg Sejlcenter og de medbragte sandwichs blev spist med stort velbehag under træerne i skyggen på P-pladsen. Vi fik alle bådene i vandet og turen skulle nu gå i urets retning rundt om begge søer. Der var enkelte, ingen nævnt, som startede den modsatte vej, men vi fik styr på tropperne og turen kunne nu begynde.

Der var mange flotte huse langs kysten ved Nørre søen og vi kom under broen som adskiller Nørre Søen og Sønder Søen. Der var studenter fester i mange af husene, så vi havde musik på flere strækninger af turen.

Da vi nåede det sydligste af Sønder Søen var det tid til kaffe og hjemmebagt brød ved den lille lystbådehavn ved Sønæs. Turen gik nu nord på til Viborg Sejlcenter hvor traileren blev gjort klar til hjemturen.

Vi var hjemme i klubhuset kl. 22:00. Dejlig aften i godt selskab.

Jens

Tur fra Tørring til Vestbirk den 20. Juni. 2020

Fin tur på Gudenåen fra Tørring til Vestbirk. Vi var 11 mand afsted og startede dagen med morgenmad inden vi sejlede afsted fra Vestbirk. Der var meget strøm og åen bugtede sig med mange skarpe sving, så vi fik alle øvet vores kajakteknikker og et nyt medlem fik sin ilddåb og klarede det med god stil.
Et virkelig smukt landskab med træer, bakker omkring og fuglesang.
Vejret var fint selvom der var meldt regn og torden. Kun en blev våd. Rygtet gik nede bagved om, at en havde skubbet formanden i vandet, men hvad der egentlig skete ligger hen i det uvisse.
Der var udfordringer der skulle krydses undervejs, men maden var som altid god og selskabet var godt.

Stine.

Kajakstart i en corona tid

Om en amputeret standerhejsning og forårstur den 16. maj.


Sidste år sagde Søren og jeg ja til at tilrette lægge en weekend tur på Kongeåen. Vi var på ressourcetur i efteråret 2019, hvor alt stod under vand, men var sikre på at weekenden d. 16. maj ville være fin for en tur på Kongeåen, som er 65 km lang..
For 100 år siden var Kongeåen grænsen mellem Danmark og Tyskland. 2020 ville være 100 året efter genforeningen i 1920, så det ville være perfekt at tage denne rejse i år.
Vi begyndte planlægningen i begyndelsen af marts. Hvor skulle vi starte ruten og overnatningen skulle planlægges. Den 11. marts lukkede Danmark ned og vi fik en corona dagsorden med forsamlingsforbud. Hvad skulle vi gøre, hvor længe kunne vi vente med reservation af overnatning? Det endte med en aflysning og så håber jeg på, at vi ses næste år på Kongeåen.
Standerhejsningen blev udsat til den 16. maj. I den forbindelse blev Kongeå turen reduceret til en lille tur på Gudenåen. Der blev annonceret en dagstur fra Ørnsø til Sminge lørdag den 16. maj.
9 kajakroere meldte sig på turen. Vejret var til byger og rygvind. Der blev pakket kajakker og kørt til Ørnsø. Her ventede Svend på os. Han var urolig, for søen var lige lovlig voldsom. Vinden var ret på og der var nyroere med.
Den ansvarlige turledelse aflyste isætningen af kajakker ved Ørnsø og der blev planlagt en ny rute på åen uden at der skulle sejles på søerne. Herefter kørte vi til en p-plads tæt på madpakkestedet på Odden. En lille rask gåtur og så sad vi i ly på behørig afstand og fik den dejligste formiddags mad i hyggeligt selskab. Alle - eller næsten alle - var enige om at nu ville vi ud at ro.
Stedet hvor kajakkerne kunne sættes i vandet var under motorvejsbroen. Det viste sig at være det perfekte sted med kørselsmulighed helt ned til åen og sandstrand. Vinden var forsat temmelig kraftig 9 m/s med kraftige vindstød og regnbyger. Vi mente, det var forsvarligt - nu vi var i åen.
Turen mod Sminge gik fint, det var dejligt at komme i gang igen og Gudenåen er altid en oplevelse.
Undervejs mødte vi den ”gale testosteronsvane”. Vi lagde os samlet og sejlede forbi dog skulle han lige lave en magtdemonstration. Samtidig med at vi roede forbi svanen, hørte vi rørdrummens pauken, der lyder som en der blæser i en flaske. Det var en dejlig, sjælden oplevelse.
Tilbage til Sminge blev alt det praktiske klaret i et ruf, hente biler, rengøre kajakker og få det hele bag lås. Vi lærte undervejs, at druesukker kan gøre underværker, hvis en går sukkerkold.
Og så frokost i ”indelukket” under det nye tag i det nye bygningskompleks. Sikke en overraskelse. Hvor kan vi være stolte af de nye faciliteter, der helt sikkert vil skabe nye rammer for foreningens kulturliv. Jeg har ingen forestilling om hvor godt det kan blive.
Standerhejsningen blev reduceret til det minimalistiske og symbolsk, selvom der var kommet nyt flag og ophæng. Derom en anden gang.
Efter en god frokost blev den nye redningsvest fremvist på ”flisen”. Nina fik som nyt medlem lov til at iføre sig den nye model. Trygfonden har sponsoreret 40 nye veste til klubben, så også her vil vi med de nye veste blive mere synlige.

Hanne W

Vandretur i Rebild Bakker søndag den 12. januar 2020.
Søndag morgen mødtes 16 af klubbens medlemmer med Berit og Jørgen ved Porten  til Rebild Bakker. Berit og Jørgen bor i Rebild meget tæt på dette skønne sted, så de havde på opfordring fra turudvalget inviteret til en vandretur på et par timer.
Inden starten på turen med mange højdemeter var der dækket op i bålhytten med hjemmebagte boller og medbragt kaffe og te. Der var tændt op i bålstedet og vi hyggede os, men her skulle vi ikke blive.  Aftalen var en rundvisning i det kuperede terræn med lyngklædte bakker med gamle enetræer og spredt skov. Bakkerne er berømte og kendt som stedet, hvor Rebildfesten holdes på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli og måske også en tidligere skoleudflugt.
Fra start blev der lagt ud med bestigning af Sønderhol 102 m så pulsen kom op og jakkerne blev åbnet, og så fik vi også en fin udsigt. Den kunne have været bedre, hvis det ikke lige vejret var lidt uklart. Ned igen og så op noget senere ad en skovsti med mange høje trappetrin på en meget høj skrænt. Denne stigning var endnu stejlere, så pulsen kom virkelig på overarbejde. Alle nåede op med mig som bagtrop, ingen venten videre til Skovtårnet et højt og gyngende udsigtstårn. Ned igen af smalle skovstier til et lille fint vandløb, som løber til Lindenborg Å.
Vi fulgte det naturlige vandløb, kom forbi krybskytten Lars Kjærs hus nu omdannet til en mindestue med mulighed for at spise medbragte madpakker. Turen fortsatte forbi Ravnkilde, et spændende kildeområde. Nogle smagte på det friske kildevand. Igen skulle vi op til en ny flot udsigt over Lindenborg Å og Gravlev Sø, derefter ind i skoven med de mange forkrøblede bøgetræer og bøgetræer med mange stammer fra samme basis.
Endelig oppe igen på plateauet i samme højde som Rebildporten.
Jeg ved ikke hvor langt vi gik sikkert ikke så mange kilometer, men det blev til mange højdemeter og en stor oplevelse rigere.
Berit og Jørgen er ukendte for de fleste. De har sommerhus tæt på klubben og har været medlemmer i flere år. De nyder at tage en tur på Gudenåen i de weekender de er i sommerhuset ved Sminge.

De inviterede os efter turen hjem til en dejlig og mættende gulerod-ingefær suppe, hvor vi så også fik en hyggelig og orienterende snak om kajakliv o.m.a..
Tusinde tak for en flot tur i Rebild Bakker og jeres gæstfrihed i Rebild.

/ Hanne W.
 
Standerstrygningen den 5. oktober 2019 09-10-2019
Nogle af os mødtes i Ans for samlet at køre til klubhuset hvor resten var mødt frem  til morgenkaffe – en fast tradition, som ikke kan aflives. Den sidste morgensamling i år blev fejret med ”en lille én”. Næste gang vimplen sættes på, er det på et nyt klubhus.
 
10 morgenfriske kajakfolk fik hurtigt kajakkerne i vandet, og sejlede ned ad åen mod næste pitstop i  Kongensbro. Vimplen angav vindretningen, modvind på turen. Alle var klædt godt på, det var koldt, let vind, skyet og op på dagen solskin, men ingen regn.
 
Turen gik strygende med god strøm. Der kom hurtigt varme i kroppen og fødderne. Vi måtte vade over en oversvømmet træksti. De begyndende efterårsfarver blev nydt. Vi var alene på åen.
 
Frokost ved Kongensbro. Betty havde været i gang med at lave frikadeller af 5 kg fars, så der var også nogle til os sultne kajakfolk plus sild, æg og pølse. Det var et fint frokostbord på shelterpladsens bænkesæt.
 
Humøret var højt, fortællinger om andre ture, da Berit og Jørgen var med på tur for første gang. Det var dog ikke deres første gang i kajakken. Vi skulle videre, bådene blev sat i vandet. Betty og Søren skulle lige aftale et eller andet, hvad det var vides ikke, for formanden kunne ikke nå næstformanden, armen var ikke lang nok, så det begyndende møde endte i et rul. Formanden forsvandt og dukkede op igen som en prop.
 
Tørt tøj på, det lykkedes med lidt fra forskellige poser. Formanden var igen klædt på.
 
Strækningen mod Tange Sø er mere sø end å. Anderledes end vores flotte rovand ved klubhuset. Vi er så privilegerede at sejle på noget af Danmarks flotteste vandløb – habitat vandløb og Natura 2000 strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro.
 
Undervejs så vi en fiskeørn, og jo tættere på Ans var der mange svaner.
 
Efter Ans Bro fik vi lidt småbølgerne, men kunne sejle uden besvær til Ans Strand, hvor vi gik i land.
 
Traileren blev hurtigt pakket og tilbage til klubhuset, hvor den gamle og slidte vimpel blev taget ned med et lille hop. Den bliver afløst af en ny næste år.
 
Herefter blev holdet inviteret til kaffe og lækker æblekage hos Berit og Jørgen i deres sommerhus et stenkast fra klubhuset.
 
Vi hyggede, og efter en times tid skiltes vi med et på gensyn til
  • arbejdsdage på det nye klubhus og kajakhotel
  • en vandretur som turudvalget melder ud i vinterens løb
  • træning i støttetag og rul i Kjellerup svømmehal
Så følg med i de kommende meddelelser fra bestyrelsen. Der bliver flere muligheder for at mødes inden næste standerhejsning.
 
Hanne Wind-Larsen
Afgang til Hedeby Afgang fra Hedeby efter frokost Betty Mikael Slesvig Fjord med hvide toppe. Slesvig by i baggrunden Hedeby Museum
Weekendtur til Slesvig Fjord 16-08-2019
Da weekenden den 8.-10. august 2019 nærmede sig blev vejrprognosen for dagene fulgt nøje. Den var desværre ikke opmuntrende, men glæden til turen overskyggede vejrmeldingen. 

Først var vi 13, så 11 og torsdag aften var vi 9. Inden grillmaden var traileren pakket med 9 havkajakker og andet grej. ”Indkøbschefen” måtte uheldigvis melde afbud så indkøb blev i sidste øjeblik overtaget af Dorte og Evin. Det er vi alle taknemmelig for. De sidste aftaler kom på plads inden mødet næste dag i Brodersby/Mysunde i den danske roklubs hytte fredag eftermiddag. Ole og Mikael tog det seje træk med traileren på krogen. 

Ole havde aftalt med den nærmeste kro at de skulle levere aftensmaden fredag og lørdag. Det var en behagelig beslutning, som vi alle kom til at stor sætte pris på. 

Ved ankomsten blev køjerne i den fælles sovesal fordelt og de få instrukser om hus og vand blev givet. Aftensmaden blev hentet i et meget special varmekasse, som hurtigt fik navnet ”Franz Jæger”. Efter maden blev næste dags tur gennemgået. Vejrmeldingen var nu mere optimistisk uden regn og torden, men en kraftig vind kunne vi ikke slippe for. Inden sengetid blev nærområdet besøgt. En hyggelig Marina med en lille travl kabelfærge, mange fritidsbåde og 2 restaurationer. 
Efter en nat med mange uvante lyde samledes vi til et dejligt morgenbord mere eller mindre udhvilet. Dem der havde haft ørepropper med var mere friske end os uden. 

En halv time før aftalt tid var alle klar til at gå i kajakkerne. Vi skulle ind i fjorden mod Slesvig by og håbede på medbragt frokost ved Hedeby Museum. Modvinden og bølgerne var større end det vi er vant til på Gudenåsøerne, så 3 valgte at stoppe efter en halv time. Resten af flokken fortsatte mod Hedeby, hvor vi alle igen mødtes til frokost. Den store oplevelse var en strid strøm igennem en rørføring ind til Hedeby og forventningen om at rafte tilbage til fjorden senere. 
Turen tilbage til hytten var med rygvind og temmelig afslappende i forhold til udturen. Turens sidste fase blev dog en oplevelse ud over det sædvanlige vejrmæssigt. Da vi skulle krydse fjorden på et bredt sted, kom vi ud i et uvejr med kraftig regn og vindstød op til 12 m/s. Heldigvis lå vi tæt samlet og kunne hurtig samles i 2 flåder dvs. vi holdt fast i hinandens kajakker og stabiliserede flåden med vores pagajer. Det føltes stabilt og trygt, selvom vi blev blæst over sundet med regnen piskende i ryggen og pæne bølger omkring os og heldigvis i den rigtige retning. Det var nok flokken på land, der var mest utrygge. De fulgte os i kikkerten. Her må det konstateres at signalfarver gør gavn. 

Alle kom godt våde og lettede i land. Der blevet snakket meget om turen efterfølgende og jeg tror nok, at alle har gjort sig nogle tanker om teknik, udstyr og erfaringer til brug for planlægning af kommende ture. 

Middagen var bestilt på kroen, som viste sig at være et større sted med en ualmindelig venlig vært. Middagen var udsøgt og alle blev mere end mætte. Det var godt tænkt, at vi ikke selv skulle stå med gryder og en større opvask. Tilbage i hytten blev aftenen munter, vi spillede brætspillet Sequence og hyggede os gevaldigt. 

Søndag deltes vi i en turgruppe, som blev optaget af brætspillet Sequence og en sejlgruppe som tog turen ud af fjorden. Vinden var igen ret kraftig, så turen blev noget kortere end planlagt. Det bevirkede, at vi kunne få pakket sammen tidligere og være tilbage i Sminge ved 16-tiden. 

Alt i alt en blæsende tur, som må give anledning til eftertanke hver især. Vejret havde arrangørerne ingen indflydelse på. De havde arrangeret turen flot, fundet et spændende sted og selskabet hyggede sig. Så top karakter til jer og tak for en dejlig, men udfordrende tur med et godt sammenhold.
Sidste tur før standerstrygning den 6. oktober 2018 08-10-2018
Kl. 9 mødtes en lille flok på 7 som senere blev til 8 ved Sølystvej for at starte dagens tur på Silkeborg Langsø i 6 havkajakker og 2 turkajakker. På p-pladsen mødte vi lige 2 tidligere Sminge-roere Susan og Susanne. De er nu inkarnerede havkajakroere, og ville en tur rundt om Silkeborg. Mens der blev talt om hvor lækkert det måtte være at kunne sætte kajakken i fra egen bådebro, så vi, hvordan et søbad og udstigning af kajakken også kan kombineres. Vi blev vores i kajakker og satte kursen mod Odden, hvor morgenmaden blev indtaget på bålpladsen.
 
Efter morgenmaden sejlede vi rundt i vigen. Lidt sort humor skal der også til. Ole fortalte om hvordan han ønskede at komme herfra i sin havkajak, en anden, så er det jo træls, hvis de kun sejler i turkajak deroppe!
 
Søen var rolig, så hækbølgen fra en hurtiggående speedbåd kan mærkes i en smal kajak. På den anden side af Viborgvej kom flere morgenfriske kajakroere mod os. Der blev undervejs set på villaer, højhuse, haveanlæg og diskuteret beliggenhed. Efterhånden nåede vi frem til næste stop tæt på motorvejsbroen. Sidst vi var her, stod det ned i stænger, men i dag var det lidt køligt og tørt.
Der er endnu ikke opsat borde og stole, så frokosten blev indtaget stående med opdækning på bådebroen. Der blev udvekslet erfaringer om støvler, korte contra lange og vandtæt materiale.  Vandet er efterhånden blev koldt, og et par våde kajaksko giver kolde tæer. Øvelsen var at undgå våde sko.
 
Der blev sejlet i en bred formation ind i åen, jeg sad og tænkte på en invasion, samlingen gav fine muligheder for gode snakke på kryds og tværs, det hyggede.
Åen var klar, vandplanter var tydelige og bunden kunne ses, selv på dybe strækninger. Der må være mange fisk i åen, for den store fiskehejre var talrig på hele strækningen. Vi så et par isfugle eller rettere et blåt blink, når den lynhurtigt kom hen over vandet.
 
Tilbage til Sminge efter en dejlig efterårstur på små 16 km og uden uheld, én skulle dog lige i land for at strække ben, hvilket der altid er forståelse for. Her ventede kaffe (vandet blev kogt på grillen), god gammeldags æblekage og en lille skarp. Vimplen blev taget ind og kajakhuset lukket for vinteren.
 
Endnu en fin sæson med korte torsdagsture på Gudenåen i flot natur, flere mere eller mindre udfordrende dagsture rundt i forskellige åer, søer og fjorde. Jeg glæder mig allerede til næste sæson.
Tur på Vejle Å den 15.09.2018 24-09-2018
Vi var 12 deltagere på turen. Det er også det maksimale antal sejltilladelser, der udstedes pr. dag, så vi var alene på åen. Om morgenen fik vi hurtigt pakket traileren og tjekket, at der var det rigtige antal af både kajakker og pagajer m.v. Herefter gik turen i 4 biler til Tørskind bro. To var dog først i Vejle for at stille en bil der.
 
Morgenkaffen blev først drukket, da vi igen var samlet i Tørskind og kajakkerne skulle sættes i vandet. Pludselig blev det regnvejr, så vi måtte have regntøjet frem.
Det blev dog hurtigt bedre vejr og vi kunne nyde stilheden og den smukke ådal og åens mange slyngninger. Der var mange nedhængende træer og masser af forskelligartet plantevækst i åen. Det gav ingen alvorlige problemer, for vandstanden var høj pga. regnen dagene før. Alle fik dog god træning i at svinge.
 
Første stop var ved Ravning. Her travede vi over engen, hvor den gamle Ravningbro havde været. Oppe ved Bindeballestien er der en rekonstrueret stump af broen, der oprindelig har været 760 m lang og bygget omkring år 980 i Harald Blåtands tid. Det er et imponerende bygningsværk i svært egetømmer. I den tidligere stationsbygning er der en udstilling om fundene på stedet. Vi fortsatte sejladsen til Vingsted, hvor der er flere borde/-bænkesæt og vi kunne nyde en velfortjent frokost. Lige inden måtte vi under en meget lav bro, hvor vi måtte lægge os over kajakken for at passere under. En enkelt lagde sig så meget ned, at skiftetøjet måtte i brug.
 
Straks vi var sejlet videre stødte vi på endnu en forhindring. I den stærke strøm i stryget forbi dambruget havde et træ lagt sig på tværs. Mads og Birgitte, der var forrest, fik dog efter en kort kamp holdt det så meget til side, at vi andre kunne sno os igennem uden at stå ud af kajakkerne og næsten uden at få vand indenbords. Tak for det. Herefter kunne vi sætte tempoet lidt op indtil Haraldskær Fabrik, hvor der er et nyere stenstryg med voldsom strøm. Besejling frarådes, så vi valgte klogeligt overbæringen, selv om den er 360 m. lang. En enkelt kanovogn og godt samarbejde hjalp dog til at gøre det overkommeligt omend armene var lidt lange bagefter. Der var nu en oplagt lejlighed til at tage kaffen og den gode kage før den videre færd. Isætningsbroen var oversvømmet, så vi måtte sætte i ved en smal betonkant, hvilket tog lidt tid.
 
Det næste stykke omkring Haraldskær Avlsgård bød på oversvømmede enge og store slyngninger. Det var sjovt at kunne vinke til hinanden, når vi befandt os på forskellige stræk af de tætte snoninger af åen og sejlede skiftevis mod nord og syd.  Tættere på Vejle blev åen bredere med lange, lige stræk og en del lystfiskere, hvoraf enkelte var lidt mugne over at blive forstyrret. Gennem byen sejler man tæt på høje bygninger og der er rigtig mange broer. Ude i fjorden kunne vi sejle på næsten blankt vand og nyde synet af Vejle Fjord-broen. I havnen rundede vi det interessante Fjordenhus, der er tegnet af Olafur Eliasson. Det ligger helt ude i vandet og vi roede både rundt om og ind gennem bygningen. Herfra gik det til den nye, flydende kajakklub neden for Bølgen. Så var det blot at sende et hold til Tørskind for at hente biler og trailer før det gik hjemad.
 
/Søren
Vandretur og besøg i Mariager. 18-03-2018
Lørdag den 17. marts 2018 drog 12 friske medlemmer på tur, uden kajak. Turen gik til Mariager, hvor vi mødtes med klubbens tidligere formand Hanne Møller. Hanne havde arrangeret dagen for os, og viste rundt.  
Først gik vandreturen op ad bakke til oldtidsskoven. Her har man fundet spor efter landbrug drevet for 4.000 år siden. Her blev landets største gravhøj blev besteget. Fantastisk udsigt! Vel tilbage i byen, som fik købstadsrettigheder helt tilbage i 1592, og har ca. 2.500 indbyggere, og som har navn efter selveste Jomfru Maria, kunne vi endelig indtage vores velfortjente frokost i saltcentret. Derefter henlagde vi vores legemer i saltbadet, hvilket rensede godt ud i porrerne. Oppe af badet igen tog vi med saltmineekspressen til både Polen, Tyskland, Østrig og USA. Efter et kig på udstillingerne var det så heldigvis kaffetid. Det lykkedes endda at få tjeneren til at servere lun æblekage.
Under kaffen underholdt Karl-Ejner med en dramatisk beskrivelse af vores kajaktur tværs over Knebel Vig sidste sommer. Den foregik i kraftig blæst, og Karl-Ejner fortalte levende, hvordan hans kajak i en bølge havde sat kursen direkte mod bunden, og hvordan den fortrød i sidste øjeblik. Vi måtte forstå, at bådens fører allerede havde planlagt hvordan han viille forlade fartøjet. Vi var alle lettede over at erfare, at det ikke kom så vidt. Endnu en anstrengende kajakdag lakkede mod enden, og vi kunne køre hjemad ladet med gode oplevelser i godt selskab.
Standerstrygning den 1. oktober 2017 01-10-2017
8 forventningsfulde kajakroere læssede kajakkerne på traileren og kørte til De små Fisk. Det var tid til årets formelt sidste tur. Der har tidligere været tradition for at ro fra Ørn Sø til Sminge ved standerstrygningen, men vandstanden i åen gør det ikke muligt i år at komme under broerne. Da turen startede kl. 9 kom det gode vejr med sol og varme. Hvor heldig kan man være? Dagen før og dagen efter regner det, men når vi tager på tur - så skinner solen. Da vi kom til slusen ved slusekiosken blev lidt modfaldne. Det var jo den 1. oktober, og netop denne dag starter vintersæsonen, hvor man kun kommer gennem slusen efter aftale. Heldigvis kom slusemanden og så os, og vi slap igennem. Vi roede hen til halvøen i Langsøen, den ved Lysbro Skov, hvor vi fik kaffe og rundstykker. Næste stop var efter Resenbro, hvor frokosten blev indtaget. Som vanligt med rigeligt af alt det gode. Vi fortsatte i det varme vejr hjem til klubben. Efter aflæsning og hentning af biler ved startstedet, tog vi hjem til Inger og Erik og nød kaffen og Svends hjembragte roulader på terrassen. En pragtfuld aflutning på sæsonen! Blot en skam at der ikke er flere med. Det må vi kunne gøre bedre næste år. Vi ses i løbet af vinteren til forskellige arrangementer, som bliver meldt ud.
Weekendtur til Mols, juli 2017. 03-07-2017

Hakkede, rå løg til frokosten. Det var faktisk det eneste der manglede, i at den første dag på vores weekendtur var helt perfekt. Dem fik vi så til gengæld rigeligt af dagen efter.

Det hele startede med at 9 modige medlemmer drog afsted lørdag morgen den 1. juli 2017 mod Karl-Ejners sommerhus ved Stubbe Sø syd for Tirstrup. Det havde han beredvilligt stillet til rådighed, og tak for det! Vanen tro startede vi med kaffe og rundstykker, og så gik det mod stranden ved Fuglsø Vig. Der var lidt blæst og flere bølger, end vi er vant til på Gudenåen. Vejret var perfekt! Høj sol og 25 grader. Måske lige rigeligt med sol – rigtige mænd bruger jo kun solcreme når det er for sent. Vi padlede nordpå og fandt gode steder til både frokost og kaffe med Svends hjemmebagte chokolademuffins og Karl-Ejners hjembragte citronmåne. 8 km blev det til før vi vendte om.

I mellemtiden var Bettys Lars ankommet til sommerhuset. Han skulle nemlig grille for os. Det blev en pragtfuld dansk sommeraften på terrassen. Efter maden viste Karl-Ejner os ned til Stubbe Sø. Det er et skønt sted! Ved 22-tiden var batterierne flade, og vi tørnede ind.

Søndag startede med et solidt morgenmåltid, og så gik det afsted til Knebel Vig. Det var blevet overskyet, og blæste ca. en kvart pelikan, så der var pæne bølger. Vi holdt os langs kysten rundt i vigen en tid før vi skråede tværs over til indløbet. Vinden havde taget til, og var vel omkring en tredjedel pelikan (godt og vel 8 m/s). Så det var en strid tur mod større bølger og i modvind. Vi kom dog alle over uden problemer. Tilbageturen var noget anderledes. Her havde vi søerne ind bagfra, så vi delvist surfede, mens vi holdt balancen. De lette Ti-Ki’er dansede noget rundt på bølgetoppene. Vi nåede heldigvis alle i land uden uheld. Og så var der frokost, inden vi pakkede trailer og biler, og vendte snuden hjemad.

For os der ikke har prøvet andet end Gudenåen, var det en stor oplevelse at ro i blæst og bølger, så det er ikke sidste gang.

Tak til turudvalget for et super arrangement, og til alle for højt humør. Det var en pragtfuld weekend.

 

/Ole

Standerstrygning 2016
 
På årets sidste klubtur deltog 13 medlemmer, alle fast besluttede på at gennemføre den planlagte tur. Vi var blevet lovet både blæst og regn, men fik heldigvis kun det sidste, og i mindre mængder. Den helt store skylle kom lige som vi var nået hjem.
Traditionen tro gik årets sidste tur fra Ørnsø til Sminge Sø, ca. 16 km. På Slotsholmen indtog vi formiddagskaffen, og i Skærbæk indtog vi frokosten på Lars’ terrasse. Som vanligt var der rigtig meget godt af både fast og flydende føde.
Vel hjemme ved klubhuset kl. 15 var det igen kaffetid. Bente mødte op med to aldeles velsmagende kager, så det er ikke sidste gang … Stående i klubhuset, mens regnen øsede ned, fik vi bjærget standeren og afsluttet året på bedste vis. Vi mødes heldigvis i vinterens løb til forskellige arrangementer. Ellers ses vi igen til næste år. 
Det er hårdt at være kajakroer i Sminge Sø Kajakklub.
Søndag den 4. september 2016 var vi 10 kajakroere, der stod meget tidligt op for at drage på tur ud i den vilde natur.
Vi mødtes allerede kl. 9 ved klubhuset, blot for at konstatere, at vores trailer var forsvundet. Dermed var vores tur til Nørreå aflyst.
Det regnede hæsligt, så vi tog hjem til Helle i Kjellerup for at drikke morgenkaffe og spise hendes 30 rundstykker. Det tog sin tid, men vi kom igennem det. Det er meget hårdt at være kajakroer, faktisk var der tre der havde så kraftige men af rundstykkerne, at de var nød til at melde pas på yderlige aktiviteter, og derfor tog hjem, men det skulle blive endnu værre... 
Vi kørte tilbage til klubhuset, fik kajakkerne i vandet, og satte kurs mod Silkeborg. Da vi havde roet i lang tid kom vi endelig til et sted, hvor vi drak noget mere kaffe. Vi fortsatte ufortrødent mod Silkeborg, stadig i tørvejr. Vi passerede den nye motorvejsbro, og et stykke inde i Langsøen fandt vi et sted hvor vi kunne indtage den medbragte frokost. Da vi begyndte at rette an, kom den regn, som vi var blevet lovet. Stående eller siddende i det våde græs indtog vi frokosten. Det var hårdt, for der var mad til mindst 16. Vi fik stuvet de våde ting i kajakkerne, og begav os ud på den lange hjemtur i regn og blæst. Modvind selvfølgelig. Efter nogen tid holdt regnen dog op, vejret klarede op, og vi fortsatte i højt humør. Efter en lang sejlads, heldigvis uden kæntringer og andre søulykker, ankom vi til Sminge. Da kajakkerne var kommet i hus, fik vi os bænket i klubhuset med kaffe og Svends hjemmebagte kokoskage med chokoladebund. Ja, du læste rigtigt. Vi fik vendt dagens begivenheder, og afsluttede en hård dag i klubbens tjeneste i god ro og orden.

Ole
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Sminge Sø Kajakklub