Tur til bunkeren under Remstruplund og Silkeborg gamle Vandværk 6. januar 2024
Vi mødtes foran Remstruplund, som i dagens anledning var iklædt i den smukkeste snedragt.
Gitte Villumsen tog imod os og ledte os om bag bygningen til den hemmelige indgang til koldtkrigsbunkeren.
Døren var en tung sag med en gedin låsemekanisme. Det var tydeligt at den skulle holde uvedkommende ude.
Inde i bunkeren var alt bygget effektivt og strategisk op, så Silkeborg kommunes ledende personer kunne styre slaget i tilfælde af en invasion. Tingene stor nogenlunde, som de blev forladt, da bunkeren blev taget ud af brug (blandt andet lå der en telefonbog fra 1998 ved telefonstationerne).
Vi besøgte telefonslusen, mødelokalet, soverummet, kommandorum og køkkenet. Vi fik vist, hvordan der var instrukser i diverse hændelser parat til en krisesituation, hvordan man styrede og loggede udrykningskøretøjer mm og fik vist, hvordan man ud fra kort og smarte modeller af vindretning og vindstyrke kunne udregne risikozonerne ved atomnedslag. Desuden kunne vi se de kassevis af rationeringsmærker, der var printet og klar til uddeling samt beskyttelsesudstyr og fine gamle skrivemaskiner og telefoner.
Bunkeren var helt klart en smart indretning og der var tænkt over alle mulige situationer, blandt andet en nødudgang og et skab med ”udbrydningsværktøj”. Man kunne dog også godt forestille sig, hvor klaustrofobisk det ville blive efter noget tid, hvis man var indespærret her med et treholdsskift i ugevis.
Tilbage i nutiden på jordoverfladen begav vi os ned til Silkeborgs Gamle Vandværk, hvor Karl-Ejner guidede os gennem produktionen af drikkevand og gav os en smagsprøve på det jernholdige vand, der trækkes direkte op af undergrunden i Nordskoven. Det smager nu engang bedre, når det har været igennem rensekarrene 😊
Vandværket er sammen med Hvinningdal vandværk vigtige for at vi altid har rent vand i hanerne og undergrundens sammensætning gør, at det indeholder så godt som ingen kalk.
På vandværket kunne vi også se historiske maskiner, da værket har været i brug i mange år.
Mætte af viden men sultne i maven drog vi til turens sidste stop og fik en frokost i Motorbådsklubben i Indelukket.
|
Lørdag den 30. september drog 9 kajakroere på tur fra Ans til Ulstrup.
Turen startede i Ans med rundstykker og varm kaffe, alt imens diskussionen gik på, om vejret var til en tynd eller en tyk jakke. Mens vi diskuterede det, kom 3 unge piger forbi, gik ud på badebroen, smed tøjet og hoppede i vandet. Når de kunne hoppe i vandet kun iført bikini, kunne vi i hvert fald også tage turen over Tange Sø i en tynd jakke!
To og to fulgtes vi ad langs den vestre bred af Tange Sø. Vejret var lidt blæsende, så der var ingen grund til at bide tænder med bølgerne ud midt på søen. Undervejs var der tid til at nyde naturen og snakke lidt med hinanden. Efter et par timers sejlads i et roligt tempo, nåede vi frem til Tange Værket. Her blev kajakkerne trukket op af vandet og lagt på trækvogne for at blive kørt til den anden side af Tange værket. Herefter gik turen mod Bjerringbro Teltplads, hvor der blev gjort ophold for at strække benene. Da benene var blevet rettet ud, gik turen videre mod Kjællinghøl-broen, hvor vi atter gik i land for at nyde den medbragte frokost.
Med fornyet energi sejlede vi nu forbi Busbjerg og Bamsebo Camping. I det fjerne dukkede turens endemål op, Ulstrup Slot, hvor alle lagde til land ved Dannebrogspladsen undtagen én, som måtte i kajakken igen for at indhente sin åre, der blev taget af strømmen.
Med alle på land blev det tid til kaffe og hjemmebagt kage, inden kajakkerne skulle rengøres og læsse på traileren, for at blive kørt retur til Sminge Sø Kajakklub.
Endnu en rigtig dejlig tur arrangeret af turudvalget. Jeg kan kun opfordre nuværende, såvel som kommende medlemmer, til at deltage i fremtidige ture som denne.
Henrik Vestergaard
|
|
Weekendtur på Varde Å og Ho Bugt den 19. august 2023
Op til turen havde de 7 deltagere hver især haft forberedelser til
kajakweekenden ved Varde Å. Gruppen mødtes fredag kl. 17 i klubben, hvor
trailer og biler blev pakket. Efter ankomsten til ”åpladsen ved Karlsgårde sø”
blev teltpladsen etableret, aftensmaden en karrygryderet spist ved bålet og
senere kaffe og kage- klubbens image. Det var en fin plads med et stort
shelter, som dog var optaget. Tina sov i sin lukkede hængekøje og resten i
telte.
Lørdag op kl. 6.30 og morgenmad kl. 7. Tina kogte havregrød med peanut og
mysli. Tilbehør chokoladeknapper, kanelsukker eller jordbærmarmelade.
Fra pladsen var der direkte adgang til Varde Å eller rettere Holme kanal, som
løber ind i opstemningen til Karlsgårde vandkraftværk. Over søen havde vi
rygvind. Overbæringen var meget krævende, 2 stejle trapper, hvor den sidste
trappe var lang. Armene blev lange.
Eldriften på Karlsgårde værket er ophørt så værket er nu museum og åbent for
besøgende. Vi tog en pause for at se museet. Det var blevet varmere og
regnen ville først ramme os over middag.
Vi skulle nu fortsætte på Varde Å. Den var ganske smuk med skovbevoksning
helt ned til åen. Vandet var meget grumset kakaofarvet, så vandplanterne
kunne kun ses, hvis de stak op over overfladen. På turen mødte vi ikke andre
sejlede. Langs åen stod flere lystfiskere, som fiskede efter ørred eller laks.
Undervejs så vi flere store laksefisk springe op, men ellers var der ikke meget
liv, insektlivet var nærmest fraværende. Der blev set flere stor rovfugle på
turen.
Vi roede igennem Varde by og spiste frokost ved Varde Kajakklub lidt vest for
byen. Vejrudsigten sagde regn, så vi forberedte os på at blive våde. Nu var åen
meget åben og bred. Der var megen strøm og let modvind. Der blev arbejdet
lidt mere og med regnjakker på, blev vi våde og svedige. Næste stop var
Jannerup Ladeplads, Vardes tidligere havn. Da vi kom til anlægsbroen var den
optaget af den lille fladbundede Vadehavsfærge og en motorjolle, som lige
skulle flyttes inden vi kunne lægge til. Her var man ved at forberede aktiviteter
til Varde Å festen næste dag. Eftermiddagskaffen og Svends energirige
banankage med chokoladeovertræk blev indtaget. Regnjakkerne blev taget af.
Solen skinnede og humøret var godt.
Vi var heldige med højvande, ved ebbe vil det ikke være muligt at sejle videre,
men det kunne vi og roede mod Ho Bugt. Vinden var tiltagende uden at
bølgerne blev større. Vi roede langs kysten mod syd til næste landgang tæt på
overnatningsstedet Myrthuegård. Vi havde nu roet 32 km. Myrthuegård er et af
Esbjerg Kommunes naturcentre. Vi måtte ikke overnatte i telt, men der var en
fin plads med 4 store sheltere og bålplads.
Nu blev himlens sluser åbnet lige som vi skulle til at lave bål til aftensmaden.
Shelterne blev fordelt og aftensmaden bagt færdig på bålet, bagte kartofler,
majs og culottesteg blev indtaget i ly af udhængene. Senere kollektiv opvask
inden soveposerne blev taget i brug. Myggene fik mad den nat.
Søndag morgenmad kl. 8 herefter nedpakning og ommøblering af kajakker på
traileren.
Vi ville bruge formiddagen på det nye museum Flugt ved Oksbøl. Museet
skildrer de tyske flygtninges hårde kår i lejren efter 2. verdenskrig, men også
generelt om nutidige flygtninges flugt, kår og tilværelse i lejre og senere
integration i værtslandet.
Besøget var oplysende og tankevækkende.
Ca. 15.30 blev traileren tømt i Sminge og det våde grej fordelt, men vi skulle
lige have den sidste kop kaffe og kage inden vi skiltes.
Det var en spændende tur, anderledes og lærerig i telt og shelter på primitive
lerpladser uden de bekvemmeligheder, vi er vant til. Planen var vist, at vores
udstyr skulle med i kajakken, men overnatningsudstyret blev pakket i bilerne,
så helt autentisk blev det ikke. Begrænsningens kunst er svær.
Tina havde tilrettelagt turen i samarbejde med Anne Marie Hjarf, der desværre
ikke kunne deltage. Stor ros til turlederen, som havde forudset det meste, der
var ingen utilsigtede hændelser, vi manglede intet. Tak til hele gruppen for en
dejlig weekend.
Hanne W
|
|
Aftentur på Knudsø
Torsdag d. 17 august var vi 8 roere, incl. kajakker som trillede ud fra Sminge og satte kursen med Knudsø.
Vejret var skønt og vi var alle hurtig i vores kajakker. Vi roede højre om i søen og mødte små både, SUP-
boards og en kano med 5 unge roere, som havde en lille båd med på slæb.
Inden vi nåede ud i Birksø, roede vi under en fin lille bro og holde derefter til venstre. Vi spiste vores
medbragte madpakker på Skimminghøj Teltplads.
Hjemturen foregik i helt vind stille vejr, stille vand, med solnedgange bag os, roning forbi de mange flotte
huse ned til søen. Solen afgav en næsten lyserød/rosa farve.
Vi nåede retur til Sminge inden det blev helt mørkt.
Tak til de nye og til de erfarende roere.
Anette
|
Aftentur fra Ørnsø til kajakklubben d. 10. august 2023.
En lille flok på 6 personer mødtes i kajakklubben og kørte i samlet flok til Ørnsø. Denne aften var vindsituationen os gunstig, så vi kunne ro i læ af rørskoven til Lysåen. Lysåen er meget charmerende, med haver og træer helt ned til vandkanten, men som Else bemærkede, var der åbnet en del op, siden vi sidst sejlede igennem. Dengang var det nærmest som at sejle i en grøn tunnel.
Vi kom ud i Langsøen og valgte at ro i den vestlige side. Op til dagen havde det blæst meget og vinden havde ikke helt lagt sig. Vi roede frem til Søsportens Hus, hvor den medbragte madpakke blev indtaget på trappen. Her var fin udsigt til udlægning af robaner til weekendens Nordiske Mesterskaber i Kajak Sprint 2023. Turen fortsatte i smukt vejr med lette bølger indtil vi kom til motorvejsbroen. Her var det som om kræfterne mødtes. Bølger og strøm gav de to Tikier sjove udfordringer. Jeg tror ikke havkajakroerne havde det nær så sjovt og koncentreret, som os i Tikierne.
Vandet blev igen fladt, da vi kom ind i Gudenåen. Vandføringen var god og det gik strygende mod klubhuset.
Næste landgang var ved Resenbro. Mette havde bagt nogle dejlige specier med citron. Uhm, de var gode. Mens vi strakte ben og nød naturen, så vi en snog komme svømmende i vandkanten, en rørhøg i kamp med en vibe og fik nogle spændende naturberetninger. I kajakkerne igen og så af sted mod klubben.
Solen og skyerne dannede nogle spændende farver og mosaikker, det var en flot aften. Ved anlægsbroen ved klubben fik vi igen nogle skønne oplevelser med store flokke af kragefugle og stære, der samledes for natten. Sort sol i forskellige varierende former og vi så også hvordan en stor flok stære kan omringe en rørhøg. Bare lyden og suset af de mange stære, når de satte sig, var en oplevelse.
Det var en meget veltilrettelagt og hyggelig tur, som jeg sent vil glemme.
Hanne
|
Årets første fælles klubtur 30/4-2023 fra Silkeborg Højskole til vores klub ved Sminge Sø.
10 friske roere mødte op kl. 9.30 ved klubhuset. Nogle lidt kuldskære, da der ikke var megen varme i luften. Men snak og latter luner altid.
Kajakker blev pakket på trailer, og tilbehør pakket sammen, så vi var klar til afgang.
Traditionen tro var der inden afgang dejlig morgenmad, som Hanne og Søren stod for. Hanne var dagens turleder.
Og så gik turen i bil mod Silkeborg. Vi kunne lige pakke os sammen i 2 af slagsen.
Ved højskolen gik det nemt at få kajakkerne i vandet, og kort efter turstart kom turens første og største ( og nærmest eneste) udfordring: at komme under motorvejsbroerne. Usikkerheden gik på strømforholdene. Men det gik glat for alle.
Og så kunne vi ( næsten tilbagelænet) nyde turen på Gudenåen denne sidste dag i april, i medstrøm og medvind.
Snakken gik lystigt på kryds og tværs, og vi så mange svaner ( Anette talte dem vist), gæs, fine haver, lysegrønne blade på træer og meget andet.
Vi ankom i samlet flok til klubben og kom vel i land, alle mand m/k.
3 nye klubmedlemmer deltog og klarede turen flot!
Tak for endnu en dejlig tur i godt selskab.
Anna Marie
|
Stroppetur Silkeborg rundt á lá Karl Ejner - - Eller hvad man dog ikke gør for at fortjene en burger i gode venners selskab
Lørdag 4/3 var der arrangeret en gåtur rundt i Silkeborg for de af SOEK’s medlemmer der havde lyst. Vi var 12 stk. der mødtes på Søgades parkeringsplads. Planen var at vi skulle gå en tur på 7 km. Og derefter slutte af på Panorama med at indtage en af deres prisvindende burgere.
Efter at alle – også Karl Ejner – havde fået parkeringsautomaten til at makke ret, gik det i strakt galop mod Søtorvet med Langsøen på venstre hånd. Det var et held der var rødt lys da vi nåede til Chr.8.vej – så vi kunne indhente fortroppen. Op af trapperne til Søtorvet gik det så, bare for at gå ned af igen. Rundt om Jysk Musikteater gik det inden vi fortsatte mod syd hen forbi hele ”Hjejleflåden” der lå fortøjet langs kajen.
Med Remstrup å / Gudenåen på styrbord side gik det afsted til hvor den nye Nordskovvej krydser floden. Her blev vi fortalt om, hvordan man havde drejet den gamle fodgængerbro 15° for at gøre plads til den nye vejforbindelse. Undervejs blev det utroligt klare vand i åen beundret.
Ved Nordskovvej skiftede vi til at gå på vestsiden af åen. Ad Åhavevej gik vi mod indelukket.
Lige ved siden af Museum Jorn ligger Silkeborg vandværk. Her havde Karl Ejner forberedt en overraskelse i form af kaffe og småkager. Kaffe m.v. blev indtaget i den ældste del af vandværket fra 1929. Det var sjovt at se noget af det oprindelige udstyr, der var bevaret. Det er utroligt så mange historier Klejner kan – og de fleste af dem er vist nok sande.
Efter kaffen gik turen videre mod syd via Sanatorievej. Ved Marienlundsvej blev diverse vejafspærringer passeret (selv om det må man vist ikke), men Karl Ejner skulle lige tjekke om hans kolleger nu gjorde sit arbejde godt nok i forbindelse med udskiftningen af en stor vandledning.
Da Lyngsøvej svingede mod nord fortsatte vi mod vest gennem skoven med kig til Lyngsø på vores højre side, og videre ad stier i et boligkvarter til vi stødte på Rolighedsvej. Via Wesselsvej, Drewsensvej og Drechselsvej nåede vi til Vestergade.
JUHUU!!! Nu kunne vi se hen til torvet, hvor der var bestilt bord på Panorama. Men ak så nemt skulle det selvfølgelig ikke gå, for AK vi havde vel knap gået 100 meter før KE beordrede os bagbord 90°. Vi skulle lige ud på endnu en ”lille” omvej. Vi blev ført hele vejen nord om Kalgård sø inden vi kunne tage gangbroen over vandet til nordenden af Hostrupsgade. Og NU !! nu gik det ad korteste vej mod en blød stol at sidde i.
Da vi var forsamlet udenfor restauranten var det tid til at få aflæst Peders gåursapp. Den havde udmålt den tilbagelagte distance til 7,210 km, som var blevet tilbagelagt på 1 time 46 minutter og 20 sekunder.
Vel inde i varmen og bænket langs et solidt egetræsbord blev der bestilt 11 burgere med tilhørende drikkevarer. Panoramas burgere er to år i træk blevet udnævnt til danmarks bedste af den selvbestaltede burgerevalueringsgruppe "Det brune”selskab”.
Turen blev afsluttet med endnu en kort gåtur for at komme ned til bilerne, der havde ventet pænt på os nede ved vandkanten.
Tak for endnu et godt og hyggeligt arrangement.
Kim A |
Supermikado med birketræer, lækker suppe og sus i håret – det er hovedingredienserne i den hyggelige tur til det vestjyske, som Else og Jens havde arrangeret d. 28/1.
Vi var sat stævne på parkeringspladsen i Klosterheden plantage klokken 10.30. 14 SOEK medlemmer mødte op. Vi startede med en gåtur i Klosterhede plantage. Det var bæverruten vi skulle gennemføre – 5,5 km ad en rute mærket af med blå prikker på træerne. Det var godt, at Else og Jens havde gået ruten flere gange, for det var ikke alle steder de blå prikker var lige nemme at se. Det var en utroligt flot og afvekslende tur.
Det var blevet os oplyst, at Klosterheden plantage har danmarks største bestand af bævere, og at der herudover skulle være mulighed for at se både fiskeørne, isfugle, ræve, grævlinger, oddere, natravne og kronvildt i området vi skulle gå i. Men ak – vi var vist lidt for mange, og der var vist også nogle der snakkede hele tiden (ingen nævnt ingen stødt på manchetterne), så jeg tror vi skræmte dyrene væk, inden vi så dem.
Selv om vi ikke så dyrene, så så vi dog, hvad nogle af dem kan udrette. Det så nogle steder ud som om bæverne havde spillet mikado med birketræerne. Det må være nogle ordentlige bisser de render rundt med.
Vel tilbage ved bilerne efter turen gennem den meget afvekslende skov kørte vi til Else og Jens’ sommerhus i Vejlby Klit.
Else serverede en ualmindelig lækker grøntsagssuppe og Jens lunede flutes. Vi havde knapt fået os bænket før snakken gik. Turoplevelser fra de tidligere år, og historier om hvorfor Jens og Tina aldrig vælter blev fortalt.
Sommerhuset ligger tæt på Vesterhavet. Så da vi havde fået varmen gik vi en tur ned for at se på saltvandet. Der var en frisk brise, så der blev lige purret godt op i håret.
Jamen var det da en tur uden hjemmebagt kage? Nej det er der da ikke nogen turarrangør i Sminge Sø kajakklub med bare en smule respekt for sig selv, der kunne finde på. Så da vi var tilbage fra stranden diskede Else op med lækkert hjemmbag til kaffen og endnu flere røverhistorier.
Tusind tak til Else og Jens for et godt arrangement.
Kim |
De Små Fisk, tur Retur
Den sidste kajak-tur i 2022 sæsonen var Lørdag d. 24/9-22 hvor Jens havde arrangeret en fantastisk tur hvor det danske efterårs vejr viste sig fra sin absolut bedste side.
Vi var 10 tilmeldte, men der var desværre et afbud i sidste øjeblik, så vi endte med at være 9 der skulle på tur.
Mødetid var kl. 9 i Sminge og da jeg først lige kom i sidste øjeblik var traileren pakket og der manglede kun lige de sidste 2 kajakker. Vi kørte 2 biler afsted med Sejs Svejbæk og da vi ankom til "de små fisk" var morgendisen brændt af og solen bragede igennem. Vi fik kajakkerne og grejet smidt ned til vandet og så var det tid til at indtage lidt morgenmad inden vi skulle afsted. Da morgenkaffen, rundstykkerne og lidt smørstang var indtaget skulle vi i vandet fra stranden, så der var lidt alternative isætninger i forhold til vores fine bro ved Sminge.
Alle kom fint i vandet uden uheld og turen gik ned gennem Remstrup Å, med skov på begge sider og fantastisk klart vand, mod slusen i Silkeborg. Der var livlig aktivitet på vandet med kajakker, SUP boards og robåde og en del motorbåde og turbåde, der godt kunne give lidt bølger på et ellers fuldstændigt blikstille vand.
Efter ankomst til slusen gik vi i land ved broerne lige foran slusen. Det var også lidt udfordrende at skulle komme op på de høje broer, men som sædvanlig var der god hjælp til alle der havde behov for en ekstra hånd så alle kom sikkert op på land, hvor vi nød det gode vejr og det gode selskab.
Efter en kort pause steg vi i bådene igen og sejlede ud mod "Brillerne" som Avnsø bliver kaldt, da søen set oppefra minder om et par gammeldags briller. Vi skulle bare lige finde den "hemmelige" kanal der hedder Klüvers kanal som Kim fortalte mig om på køreturen er den opkaldt efter skovrideren der i 1862/63 fik gravet kanalen uden at havde fået lov og derfor havde fået en irettesættelse; men heldigvis blev kanalen bevaret. Kanalen blev fundet og det var godt at kajakkerne ikke var tungt lastet da kanalen ikke var ret dyb og var meget smal, men sikke et fantastisk syn der dukkede op da vi endelig kom igennem kanalen og ind til "Brillerne" omkranset af træer til alle sider og total fred og ro.
Vi fandt et sted vi kunne gå i land, nogle blev slæbt op og andre lagde til ved bredden. Vi fandt en lille plet med sol og heldigvis havde vi fået siddeunderlag med fra klubben, så vi kunne sidde i skovbunden og nyde vores medbragte frokost.
På vejen hjemad roede vi på østlige side af Brassø over forbi mundingen til Borresø inden vi igen roede til "De Små Fisk" og trak kajakkerne op og fik dem læsset på traileren igen.
Efter vi ankom til Sminge skulle vi lige have rengjort kajakkerne for sand fra stranden.
Som afslutning havde Betty noget æblekompot med samt ristede havregryn og creme fraiche, så der var "byg-selv" æblekage, det var virkeligt lækkert.
Endnu en fantastisk tur med kajakklubben og en tur hvor alle kunne være med, så tusind tak for endnu en herlig dag og et godt arrangement af Jens.
Michael Jensen
Viljen til at ville, giver evnen til at kunne
|
Turen på Gudenåen, mellem Laven og Sminge, den 10. september 2022
Alle 10 deltagere mødte så tidligt, at vi havde pakket færdigt så vi kunne køre fra Sminge lidt i kl. 9.00.
Vi kørte til Laven og fandt ned til den lille bådplads som Hanne havde udset sig. Rundstykker og kaffe blev
indtaget og kajakkerne pakket.
Alle kom godt på vandet, men inden vi var nået 100m fra land fik dobbelt-kajakken havari på roret og måtte
opgive den videre tur. De to fra doublen tog begge biler med til Sminge. Mens de resterende 8 deltagere
fortsatte turen, først med Himmelbjerget i sigte, forbi Dynæs og lidt senere roede vi forbi Møgelø. Vi fandt
fint å-løbet ved Ålekroen og kunne nyde udsigten til flotte huse og haver mens vi passede Sejs-Svejbæk. Vi
blev passeret af det meste af Hjejle-flåden, det giver nogle gode bølger. ”De Små Fisk” lagde borde og
bænke til dagens frokost, samt en del fortællinger. Turen fortsatte vi ad Remstrup Å til havnen i Silkeborg
og stillede mod slusen. Efter sluse-turen var der en tre stykker der skulle prøve kræfter med stryget og dens
kraftige strøm. Tilbage på åens mere fredelige vand kom vi ud på Langsø og drejede mod øst og en kraftig
modvind tog imod os. Vi mellemlandede ved Højskolens-bådebro og fik en lille kop kaffe, mm. til turens
sidste stækning på mere kendt vand, ind under motorvejsbroen, forbi Resenbro og til Sminge. På vej mod
Resenbro mødte vi den ene af double-roerne og han fulgte med til Sminge. Vi havde tidligere på dagen set
Svend gemme en hjemmebagt kage i klubhuset, den var nu rigtig god til at slutte en god dag på vandet af
på.
Tak for en god tur og en dag i godt selskab, Karl-Ejner D. Nielsen.
|
Solopgangstur på Sminge Sø den 27. august 2022.
Mødetid og sted kl 5.30 i klubhuset allerede her var det grænseoverskridende for flere af os. Næsten alle
tilmedte mødte op, kajakker blev båret ned og turlederen fortalte lidt om turen, som gerne skulle give en
anden oplevelse af Gudenåen end den vanlige.
Mindfullnes – om at være i nuet var det vi skulle de næste 2 timer. Meningen var at opdage nuet via
sanserne, lytte, se, dufte, mærke og senere smage. Derfor var anbefalingen at være stille, sejle stille og
undgå snak. At bede om dette hvor deltagerne primært mænd 50+, som gerne vil ro til var også
grænseoveskridende.
De første 20-30 minutter lå vi stille ved indsejlingen i Sminge Sø og ventede på solopgangen bag
skyerne, mens det lysnede mod vest. Vi så ikke solenopgangen, men kunne fornemme aktiviteten og det
høje lydniveau hos de mange kragefugle. Derefter sejlede vi næsten lydløse op ad åen og så, hørte svaner,
fiskehejren, stære og andre små fugleflokke, samt springende fisk, desværre ikke odderen. Vi fik
fornemmelsen af kulde og varme, dis på åen og meget andet. Da vi nåede højspændingsledningen så vi
antaget over 400 svaler sidde på ledningen, som perler på en snor. I tagrørerne var der stor aktivitet af
fouragerende svaler.
Herefter gik turen turen tilbage på vanlig facon med hyggelige snakke, sagde godmorgen til to
morgenbadere. Turen blev afsluttet med kaffe, rundstykker og en lille valnødsnaps. Det var stadig
morgen, da vi sagde farvel til hinanden.
Hanne Wind-Larsen
|
Moesgård 18. aug
Først kom en, så to, tre, fire og snart var hele flokken samlet. Med et lidt forsinket fremmøde grundet omkørsel i forbindelse med DHL stafetten, satte vi os til bords og nød en velsmurt sandwich. Herefter blev en flot farvepalet på 10 kajakker søsat, efter en orientering om turen og intro til nye roer på åbent vand.
Kursen blev sat mod nord, mens solen endnu gav lidt varme fra sig. Langs kysten slog bølgerne taktfast ind mod strandbredde og vi gled ubesværet frem godt hjulpet af bølgernes rul. Vi kom forbi et yogahold, der nød godt af den friske luft, fast grund og sand mellem tæerne, mens vi balancerede op og ned, på og mellem bølgerne, som tog til, i takt med at kilometerne blev tilbagelagte.
Marselisborg skovens grønne træ pragt skød forbi på venstre side og mens en flok kajakroer fra en anden klub passerede til højre for os, blev vi mødt af det flotte syn af Aarhus havn, der tårnede sig frem i horisonten. Fri af skovens læ og med efterdønningerne fra Molslinien blev vandet mere uroligt og vi besluttede at vende kajakkerne.
På tilbagevejen skulle der lægges lidt flere kræfter i og “ride på bølgen” blev integreret i aftens træning. Mågerne holdte stand på stendigerne og fulgte os med blikket, klar til af lette, hvis vi skulle komme en kende for tæt på.
Trods bølger havde alle mod på en lidt længere tur, så i stedet for at gå i land, fortsatte vi mod Aarhus længste badebro, hvor en lille flok strandgæster trodsede bølgerne og tog sig en dukkert i vandet.
Lidt længere fremme ved Giber Å, begyndte istrangen at melde sig og efter en hurtig spørgerunde, var det stor tilslutning for at nå i land inden lukketid. Iskiosken forøgede sin omsætning på falderebet og vi afrundede turen med en velfortjent is.
Kajakkerne blev læsset, bilerne lastet og hjemad gik det, efter en tur med skumsprøjt og højt humør … En tur jeg vil huske tilbage på med smil på læben.
Tak for endnu en god tilrettelagt tur,
Berit
|
Lær at sejle på et sup board på 2 timer.
Et tilbud klubben havde indgået med to instruktører fra Surf og Sup Silkeborg. Vi var en lille flok spændte medlemmer, som mødt op onsdag den 17. august ved Søsportens Hus.
Efter omklædning - badetøj var den dag det mest hensigtsmæssige, det var varmt og vandet ligeså fik vi en kort introduktion inden brædderne blev båret ned til broen og søsat. Næste trin under kyndig instruktion var: kom over på brættet og sid på knæene. Så kunne vi ro ud på søen og rejse os op. Der var mange ben der rystede voldsomt, men op kom alle og roede videre. Til forskel fra kajakken skal padlens skovl 10 cm under vand og trækkes langs brættet ved hjælp af kroppens drejning. Næste øvelse var balancegang på brættet, fødderne skulle flyttes frem og tilbage, små hop og drejning af brættet stående eller siddende helt tilbage på brættet.
Nu måtte vi ikke længere blive på brættet, vi skulle lære at komme op på brættet fra vandet. Overvindelsen og alle var i vandet op igen fra bagenden eller midt på. Teknikken var næsten den samme: træk dig op!
Ligeud sejling, hvilket ikke var helt nemt, men vi kom frem til elefantstranden, hvor der skulle trænes makkerredning og vend brættet. Den der er faldet i vandet har et bræt med bunden i vejret. Det skal vendes. Hjælperen stiller sig på makkerens bræt, tager fat i makkerens redningsvest og hjælperen falder bagud og vupti bliver brættet vendt og sejleren ligger nu på sit bræt. Hjælperen kravler op på eget bræt og øvelsen er afsluttet, nemt!
Vi havde alle en sjov oplevelse og var nok også overraskede over, at det gik så nemt. Da vi først havde været i vandet, var det ligesom om at benene kunne slappe af og alt blev nemmere. Det var et godt initiativ, en fed oplevelse og en erfaring rigere.
Hanne Wind-Larsen
|
Tur på Storåen ved Holstebro den 12. -14. august 2022.
Så kom dagen hvor vi skulle afsted på årets weekendtur. I år blev det til en lille sluttet kreds i alt 6 medlemmer.
Inden da havde der været en del planlægning inklusiv research ture til lokaliteterne for det er godt at vide, hvad vi kan møde på turen. Vigtigst er bestilling af lejrplads, gæstemærker, bespisning og besigtigelse af i- og optagningssteder, er de tilgængelige?
Søren og jeg ankom med trailer, som de sidste fredag over middag til Holstebro Camping. De andre var etableret med campingvogn og telt, så vi kunne med lidt hjælp og gode råd slå vores telt op på en plads, der lå på 1. række til Vandkraftsøen. Det var en meget hyggelig plads. Det var varmt, så vi blev på land og fik nogle gode snakke inden indkøb og tilberedning af grillmaden på pladsen. Aftenen var hyggelig med udsigt til den flotteste fuldmåne, som var årsag til at der ikke blev set stjerneskud. Inden vi sagde godnat var næste dags tur snakket igennem. Afgang senest kl. 9 til Nybro (Ørre).
Lørdag havde vi en lang dag forude ca. 35 km og det ville blive varmt. Vanddunke blev fyldt og beskyttelse mod solen blev pakket. Der var flere stråhatte med på turen end normalt. Selvfølgelig var æg og skarp kniv med.
Storåen er Danmarks næstlængste å ca. 100 km og snor sig mellem Herning og Holstebro med udløb i Nissum fjord.
Det var en flot og varieret natur og med rigtig mange skarpe sving. Vandstanden var lav, så derfor var der også mange undersøiske udfordringer og flere sjove små vandfald eller rettere stryg, hvor der skabes turbulens og små strømfald. 1. roer havde derfor pligt til at holde udkig og rapportere om forhindringer. Forhindringer kunne også være kreaturer og de var meget store. Lige pludselig stod de i vandet og kølede sig. I starten havde vi stor respekt for dem. Langs bredden stod den smukke og invasive Kæmpe-balsamin i meget tætte bestande, men heldigvis var der også mange andre hjemmehørende og flotte planter f.eks. store bestande af Brudelys, Kattehaler, Dueurt o.m.a. kendte planter fra Gudenåen. Isfuglen og mudderkliren fulgte os på lange strækninger.
Der var ikke mange steder vi kunne gå i land. De steder hvor det var muligt var der også fine faciliteter på land, men ikke gode opgangsforhold for kajakroere. Vi klarede os og der var ikke et eneste utilsigtet uheld eller fald i vandet under hele turen.
I Hodsager blev frokosten indtaget efter ca. 18 km med god vandføring. Næste stop blev Tvis Kloster omkring kl.16 og efter ca. 15 km. Her var vi trætte nok mest pga varmen, så vand, kaffe og chokolade gjorde underværker. Vi var nu nået til et meget lavvandet og bredt sødelta op mod Vandkraftsøen. Turen videre gik langs udlagte robaner. Holstebro er en meget aktiv ro by med mange meget dygtige i kano-, kajak- og sculler roere på eliteniveau. Vi snakkede med 4 drenge i en 4 mandssculler som lå og ventede på træner og følgebåd. Deres hastighed ville om et øjeblik komme op på 28 km/t og der gik heller ikke lang tid før de var en prik, da de satte i gang.
Vandkraftsøen er en kunstig opstemning af Storåen. Den er 70 ha, 2,5 km lang og under 250 m bred.
Vi nåede frem til campingpladsen omkring kl. 17.30. Vi fik travlt med at pakke sammen og hente trailer inden middag på Jensens Bøfhus på strøget kl.19.30. Tilbage til vores hyggelige base og lidt godt at drikke med baggrunds musik fra en festival i nærheden.
Søndag morgen startede turen fra basen. Traileren blev kørt til Bur bro ca. 20 km sejlads. Vi lagde i i søen, roede frem til overbæringen og fortsatte gennem Holstebro. Spændende tur langs byens haver og midtby til Frøjk rasteplads ca. 11 km igen med fine forhold her var adgangsstedet ok for kajakker. Der var lige en tommelfinger der kom i klemme, av. På strækningen var åen bred og ”død” så der skulle arbejdes mere end dagen før. Igen godt ro vejr let overskyet og varmt. Frokosten blev indtaget. Turen fortsat til Naur ca. 7 km, eftermiddagskaffe og så videre til slutstedet Bur bro.
Storåen var ikke ren, alle kajakker var indsmurt i en brun film, som skulle skrubbes af og bunden vaskes for mudder inden de blev pakket på traileren, tilbage til nedpakning af basen. Vi var i Sminge ca. kl. 19 søndag.
Turen videre fra Bur bro til Felsted Kog/Nissum Fjord ca. 16-20 km kan være en spændende dagstur en anden gang.
Hanne Wind-Larsen
|
Fra Sminge til Ans lørdag den 9. juli 2022
Det er lørdag morgen og madkurven er pakket. Nu skal vi på eventyr. Først troede vi at turen skulle gå til Fur, men det viste sig at Furs Forenede Foreninger holder kæmpe event denne dag med mange tusinde deltager så den tur blev ikke til noget. Så troede vi at turen skulle gå til Hjarnø, men vinden sagde 10 s/m og 15 s/m i vindstødene, så den tur blev heller ikke til noget.
Vi har så heldigvis vores å, Gudenåen. Efter at der blev kørt 3 biler til Ans og chaufførerne kom tilbage til klubben kunne rundstykkerne og kaffen indtages. Det trak op med mørke skyer og få dråber regn kom fra himlen. Vi fik sat bådene i vandet og kom afsted. Det blæste noget, men nu var det tørvejr. Turen gik mod vor første mål som var Kongensbro. Vi siksakkede imellem grøden i åen. Vi så også en båd som var ved at skære grøde.
Vi nåede Kongensbro ved middags tid og så skulle der spises igen. Efter mad, drikke og lidt hvile kom vi i bådene igen. Vinden blev kraftigere op ad dagen. På de åbne stykker skulle der arbejdes for at komme frem. Bølgerne blev også større og med hvidt skum på. Da vi kom til Ans Bro blæste det meget kraftigt og der blev besluttet at søge land cirka 1,5 km. før vort endelig mål. Betty som er lokalkendt kendte til en lille å der gik igennem et stykke skov, læs jungle, hvor vi gik i land. Bilerne og trailer blev hentet og så gik turen mod klubben.
Vi sluttede dagen med, ja kaffe og kage. Snakken gik og nye og gamle ture blev vent engang. Rigtig hyggeligt som det plejer at være.
Jeg siger tak for en god dag i godt selskab.
Jens
|
Alrø lørdag den 11. juni 2022.
Vi mødtes i Sminge og fik pakket traileren med kajakker og andet grej, inden vi kørte mod sydøst til Alrø i
Horsens fjord ad små idylliske veje gennem det smukke Østjyske sommerlandskab. Stemningen var som
altid god og forventningsfuld – et nyt kajakeventyr var i vente.
Alrø er en flad ø, hvor det højeste punkt er 14 meter over havets overflade. Øen er 7 km lang og 5 km bred
og har et areal på 7,5 km2. Det meste af Alrø er landbrug og meget lidt skov. Der er ca. 160 indbyggere på
øen, som hører til Odder kommune. Alrø er forbundet med fastlandet via en 1 km lang dæmning fra 1931.
Efter at have spist rundstykker og drukket kaffe, satte vi kajakkerne i vandet lige øst for dæmningen, som vi
roede langs med over til øen. Ved den østlige ende af Alrø ligger Pollerne, som er et
fuglebeskyttelsesområde, så vi skulle holde god afstand til kysten og småøerne. Horsens fjord er lavvandet
og strømfuldt, hvilket giver gode betingelser for mange fugle og havdyr. Der er således også mange
muslingebanker og havørreder. Endvidere er der mulighed for at møde marsvin og spættet sæl. Nogle af
turdeltagerne var så heldige at se en sæl, som svømmede rundt tæt på deres kajakker.
Vi roede rundt om Alrø, hvor vi blandt andet så et landbrug, der, så vidt vi kunne se, havde bisonokser i
indhegninger ned til stranden. Vi gik i land ved Alrø færgehavn, hvor en lille cykelfærge sejler til Hjarnø. Der
fik vi lidt at drikke og spise og besøgte ”det lille hus” inden vi igen roede videre.
Mellem Alrøs sydlige spids og Snaptun på det sydlige fastland er Draget, som er en sand/stenbanke som
tiltrækker mange fugle, og som vi roede langs med. I Horsens fjord yngler også havørne og andre rovfugle.
Vi var så heldige at kunne nyde synet af en rovfugl, som blev jagtet af bekymrede viber.
På Alrøs nordvestlige kyst gik vi i land, hvor vi holdt frokostpause. Der var en hyggelig ”strandterrasse ”,
som vi lånte, og selvfølgelig afleverede vi den i samme stand, som vi fandt den.
Det sidste stræk blev tilbagelagt imens vind og bølger tiltog. Det var godt, at vi havde rygvind det sidste
stykke, og vi fik lige fornøjelsen af lidt bølger. Det blev en tur på omkring 15 km. Inden vi havde fået læsset
alle kajakker på traileren var vinden tiltaget så meget, så bølgerne slog op på stranden med hvide
skumtoppe. Det var timet perfekt.
Vi satte os i læ bag dæmningen, hvor vi drak kaffe og spiste kage og slik inden vi kørte tilbage til Sminge
efter endnu en eventyrlig kajakdag i skønt selskab.
Tak til turlederen og alle deltagerne for en god tur. Jeg kan kun opfordre andre af klubbens medlemmer til
at tage med på klubbens ture.
Tina Willumsen Randløv
|
Tur på Brabrand Sø og Århus Å den 21/5-2022.
Skøn tur, som startede med afgang fra klubhuset omkring kl. 9 efter pakning af kajakker med mere. 6
morgenfriske var mødt op.
Dejlig morgenmad blev indtaget ved Brabrand Rostadion. Imens vi hyggede, roede de hurtige roere fra
Rostadion lange baner op og ned – med 20 km i timen. En hastighed, vi på intet tidspunkt nærmede os,
hvilket jo heller aldrig var meningen.
I stille tempo gik turen over søen og frem til åen. Flot, flot sø, med kik til sommerhuse, store villaer og
smukt bakket landskab – med de brede vidder over søen.
På åen mærkede vi tydeligt forandringen til mere stille vand ( der var strøm, men ingen af betydning) og
lunere luft ( grundet læ).
Smuk tur med vekslende vegetation – dufte af hvidtjørn, kastanje og andre uidentificerede – men
behagelige - dufte.
Smukke hejrer fulgte os på vej – Hanne havde endog bestilt en hejre til at tage imod os under end bro.
Vi hørte også gøgen. Vi så ænder med næsten nyklækkede ællinger. Rørhøns og mange andre fugle.
Og så hørte vi nattergalen!
Turen gennem Århus var næsten surrealistisk med en storby så tæt på - og så megen grøn idyl. Først da
vi kom meget tæt på bymidten havde vi , grundet byens hektiske lyde - en fornemmelse af at være
landet midt i en storby.
Galante herrer hjalp i og af bådene. Liggende på maven, på knæ og andre akrobatiske stillinger – efter
selv at være blevet udfordret med spændende opstigning ved frokostspisestedet. Og frokost må der jo til
( ligesom der er behov for kaffe, morgenbrød, kage m.m.) - ingen må gå ned grundet tom mave!
Turen hjem gik – efter at alle var kommet i kajakkerne – fredeligt. Der bliver snakket og grinet en del
undervejs – hvilket jo gør det oplevelsen endnu rigere. Og naturoplevelsen var igen stor.
Tilbage ved klubhuset omkring kl.15.30 blev kaffe og kage indtaget.
Tusind tak for en dejlig dag. En meget spændende og veltilrettelagt tur, som gerne kan gentages.
Det er som ny meget nemt at følge sig godt tilpas og som en del af holdet – tak for det også!
Anna Marie Hjalf
|
Tur på Nørreåen – D.30/4-2022
Vi mødtes 7 personer fra klubben i Rindsholm kl.9, hvor vi startede med en tår kaffe og en bid brød, mens solen kæmpede med at komme igennem morgentågen.
Da vi gik i på vandet var kl. 9.45 her var solen begyndt at rigtig komme frem. Det var rigtig flot med solen gennem den sidste tåge, og de lysegrønne træer.
Det første stykke af turen gik igennem skoven som ”væltede” ind over Nørreåens smalle å løb, som svingede meget.
Da vi kom næsten fri af skoven, rettede åen sig mere og mere ud, lige som vi troede nu var at det skulle blive et stille stykke inden frokost, mødte vi et væltet træ som lå på tværs af åen. Der blev lige vurderet om vi kunne komme op af kajakkerne og bære dem uden om. Det var ikke en mulighed uden vi blev godt våde, og beskidte.
Så vi så stammen an og fandt en lille åbning hvor vi lige kunne snige kajakkerne over, næsten alle kom tørre forbi grenen, ingen faldt i vandet, men det var tæt på. Der blev taget så meget vand ind i den ene kajak, at der var mere end der kumme være i bukserne.
Efter ca. 10 km blev det tid til første pause, her blev der hygge på bedste maner, snakket om tidligere ture.
Der blev aftalt at vi skulle tage en kort tur til næste stop som var 5km længere fremme, men det gik så godt vi opdagede ikke stoppestedet så det blev til et stræk på 17km. Dog måtte vi lige bruge 10min på vandet hvor vi ikke roede, her blev naturen virkelig nydt.
Efter 27km kom vi til Skjern hovedgård som var vores andet stop på turen. Her var vi begyndt at få lange arme, og man kunne mærke trætheden begynde at snige sig ind. Så det var godt med chokolade og kage, til at fylde depoterne lidt op inden vi begik os ud på de sidste 6km.
De sidste 6km mindede meget om vores trygge hjem omkring Sminge sø og Gudenåen. Da vi alle var ved at være rigtig trætte og begyndte at snakke om hvor langt der nu mon var igen, kom Ålums røde kirketårn frem bag nogle træer. Vi kunne se målet.
Da vi kom frem og skulle op af vandet, tog det lidt længere tid end normalt, da der ikke var mange kræfter tilbage fra den lange tur på 33km.
Super dejlig dag med masser af sol, næsten ingen vind.
Thomas Bjerg
|
Virksomhedsbesøg hos Silkeborg Vand A/S Hvinningdal Vandværk , lørdag den 5. marts 2022.
Karl- Ejner Nielsen bød 12 klubmedlemmer indenfor på ”fortet”.
Først fik vi en fin gennemgang af drikkevandets vej fra grundvand til det kommer ud af hanen hos forbrugeren. Det foregik på Karl- Ejners kontor via flotte tekniske kredsløb på storskærm.
Vandet hentes op fra grundvands magasiner i en gennemsnitlig dybde på ca. 50 m. Silkeborgs vand hentes op fra en kalkfattig undergrund og er derfor meget blødt. Det filtreres for jern/okker og mangan og det er nødvendigt at tilsætte natriumlud for at neutralisere kulsyre. Vi fik kendskab til filtersand, hårdhed, rensning og med hvilket tryk og temperatur vandet sendes ud til forbrugeren. Til beroligelse er der nok vand i grundvands magasinerne i Silkeborgområdet og vandværket har en nødgenerator, der kan startes med minutters forsinkelse og fastholde forsyningssikkerheden i 2 døgn.
Efter den meget teoretiske gennemgang begav vi os til fods ud i indvindingsområdet indenfor hegnet og ude i ådalen. En tur i flot vejr på ca. 4 km. På turen hørte vi om pejlebrønde, indvindingsområder, boringer og pumpestationer spredt ud i indvindingsområdet. Indvindingsområdet ligger i den smukke Hvinningdal som er omgivet af høje dalsider. Bl.a. var der et smukt kik ind til det nye tårnhus i bymidten. Vi fik indblik i ejerforhold og mageskifter og smagte på det rene naturvand inden det nåede vandbehandlingen i vandværket.
Indenfor igen på vandværket blev vi ført langs vandets vej gennem forskellige zoner i vandværket inden det sendes ud i det store rørsystem til byens forbrugere. En spændende gennemgang, nogle tabte tråden, andre var teknisk duperede og nysgerrige på værkets forskellige jobfunktioner. Det var en nydelse at gå indenfor i vandværket og se de kæmpe rør, renheden og se at sikkerheden var i top.
Efter endt gennemgang blev der budt på kaffe og kage i kantinen. Kim havde været så venlig at bage en kage. Inden vi forlod vandværket blev der spurgt ind til mange detaljer om byens vand. Tak til Karl-Ejner for en informativ gennemgang af vandets kredsløb.
En spændende eftermiddag, som viser at vores vintermøde ikke nødvendigvis er en gåtur, men også kan være et virksomhedsbesøg på en virksomhed, som har almen interesse.
Hanne Wind-Larsen.
|
Gåtur ved Bølling Sø søndag den 06.02.2022.
Vejrmeldingen var ikke opløftende. Vi kørte mod en meget mørk horisont, som lige inden vi skulle starte
gav en voldsom haglbyge. Nogen mødtes inden og hoppede over i en anden bil ved slutstedet,
Klosterlund Museum for at køre til mødestedet ved Fundervej. Her mødtes 12 friske medlemmer. 2 nye
medlemmer blev budt velkomne.
I gåsegang gik vi ad Femørevejen, tidligere betalte hver tørvetransport 5 øre i afgift, deraf navnet. Vi
fortsat øst om Bølling Sø for at ramme nordsiden. På en bakketop fortalte Søren lidt om søen, dens
historie og dyrelivet.
Bølling Sø er placeret på vandskellet på den jyske højderyg i ca 67 m over havet.
Bølling Sø blev dannet for ca. 10.000 år siden efter den sidste istid. Søen har i stenalderen været
rammen om en af de tidligste jægerkulturer i Danmark.
Søen var på ca. 275 ha i 1870’erne. Hedeselskabet udførte i 1940’erne et omfattende
afvandingsarbejde. Tørven i højmosen blev gravet væk i op til 4 m i højden. Gravningen ophørte i
1960’erne, og der er endnu ca. 6 ha højmose tilbage, som ikke bliver oversvømmet. I 1960’erne
begyndte området at forsumpe og gro til i pile- og birkekrat.
De første tanker om en genskabelse af søen begyndte i 1970’erne, og i 1994 blev der rejst fredningssag
over området. Fredningen omfatter 835 ha, hvoraf søen udgør ca. 360 ha. I år 2004 var der vand i ca. 1⁄4
af den kommende sø. På kun et halvt år, fra august 2004 til februar 2005, er der dannet en lavvandet
næringsfattig sø med en max. dybde på 2,70 m. Vandet i søen er stadig meget brunt på grund af, at
store dele af bunden er tørveholdig.
Mens vi stod og så ud over søen kom havørnen som bestilt svævende fra øst mod vest, hvilket syn.
Turen fortsatte op og ned mest nede ved vandkanten.
Ved Tollundmandens findested fik vi igen en snak og genopfriskning fra museumsbesøget om det meget
fine fund og hvorfor det er så godt bevaret.
Senere gjorde vi holdt ved p-pladsen ved Bøllingsøgårdsvej. Som der populært siges skal klubbens
aktiviteter ikke gå ned på pauser og sødt, så en flaske Nordsøolie gik på omgang og gjorde godt.
Undervejs blev der talt om mangt og meget. Jeg håber de nye medlemmer fik et hyggeligt møde med os
”gamle”
Horisonten trak sammen og vi gik mere målrettet mod Klosterlund Museets madpakkehus, hvor de
medbragte madpakker blev indtaget. Ca. kl. 13 skiltes vi - nogen gik resten af turen tilbage til
udgangspunktet ca. 6 km, resten pakkede sig sammen i de ventende biler og kørte tilbage til p-pladsen
ved Fundervej. Den officielle tur var på ca. 7 km. Vi kom faktisk rundt i tørvejr.
Hanne Wind-Larsen
|
Skanderborg Sø den 25. september 2021
Klokken er 8:30 og jeg er på vej til klubhuset i Sminge. Solen skinner og vinden siger 4 m/s så det kan da kun blive en god dag. Vi er 6 deltagere som mødes i klubben og traileren pakkes med kajakker og andet grej. Så er der friske rundstykker og kaffe inden turen går til Skanderborg Sø. Bådene kommer i vandet ved Vester Mølle. Nu blæser det noget mere, men vi får hjulpet hinanden i bådene og kommer afsted. Vi har vinden ind ”langskibs” så det er med at holde tungen lige i munden. Senere kommer vi i læsiden, og så er der også tid til en snak bådene imellem.
Vi finder ind under Adelgade og kommer til en mindre del af søen. Nu er der tid til at holde pause og få noget at spise. Her er vi så heldige at finde et flot sted i skoven med både sol og læ. Nu skal madpakkerne så indtages. Efter frokosten går turen langs Skanderborg by med Kulturhuset, søbadet og de flotte villaer langs søbredden. Vi er nu tilbage ved Vester Mølle. Bådene bliver tørret af og læsset på traileren igen.
Turen går nu til Sminge hvor kagen og kaffen skal nydes. En stor tak til turlederen for en god planlagt tur på Skanderborg Sø og tak til I andre for dejligt selskab. Dette var årets sidste tur, men glæder mig allerede til de kommende ture i det nye år.
Jens
|
Kongeå turen 2021.
Vi blev 8 deltagere, som skulle overnatte i telte og medbragt campingvogn på Kongeå Camping. En lille campiongpladsmed med hyggelige faciliteter.
Pladsen ligger lige ned til Kongeåen.(Den kan anbefales!)
Kongeå-tur fredag
Kl. 15 fredag mødtes vi ved første isætningssted, ved Vejen å, som en slags lille "stikvej" der fortsætter ind i Kongeåen. En kort lille opvarmingstur, til Vejen Fodboldgolf, hvor vi afsluttede dagen efter ca 5 km sejlads, fik bragt kajakkerne retur og gjort klar dagen til det længste stræk, lørdag. Fredag aften blev aftensmaden indtaget på Gredstedbro Hotel
Kongeå-tur lørdag
Lørdag startes igen fra Vejen Fodbold Golf - turen gik til Villebøl, overnatningsstedet.. en tur på ca. 25 km. Vi var klar - dagens vejr skulle levere lidt blæst omend sol. Ved ankomsten til isætningsstedet, var der en skole der var kommet os i forkøbet - så for at komme nogenliunde rettidgigt af sted, fik vi lige slæbt lidt kanoer til broen, således at vi selv kunne få bådene i vandet efterfølgende. Dagens sejlads bød på strabadser, masser... og jeg siger MASSER af sving, smalle passager, grene ud over åen. Flere steder var strømmen, grundet de smalle passager vandet havde at passere i, ret stærk. Undertegnede måtte efter et splitsekunds uopmærksomhed(beklager Dorthe) i vandet. kan da i den forbindelse fortælle, at lige der, var der heldigvis kun en god halv meters dybde ;-) Turen gik i modvind flere steder og tro mig, der var nok af den.
Syd for Lillelunds Julemuseum ;-) - bød åen på de første solidt fastgjorte træstammer tværs over åen - det tog vi som et tegn på at vi var sultne, slæbte kajakkerne på land og fandt frokosten frem. Ved åsætning igen, bød åen på den anden side af træstammerne på "Wild River Rafting"... et fald på max en halv meter, hænderne i vejret og WEEE :-)... (Lidt sjov havde man jo lov at have)
Sejladsen bød på sightseeing langs den tidligere dansk/tyske grænse - under Frihedsbroens med den karakteristiske rød/hvide gelænder. Ved Nielsby, var vandvejen igen spærret af solidt fastgjorte træstammer, tværs over åen. Vi vurderede at passagen under var for lav og slæbte kajakkerne i land, igen. Tiden passede med at det var tid til kaffe og medbragt kage. (Det er da faktisk helt utroligt hvad der kan være af oppakning og proviant i Jens´s kajak!? :-)...)
Turen videre, blæsevejr og masser af hygge, solskin og godt selskab, tilbage til Kongeå Camping, hvor sejladsens afsluttes.
Aftensmaden blev hentet ved Gredstedbro Hotel... og vi var sultne :-)
Kongeå-tur søndag
Søndag kom vi tidligt af sted, så der var ingen kanoer på åen. Der var stadig mange sving og steder med nedhængende grene, så passagen var indsnævret. Vi havde taget ved lære, så vi holdt god afstand og snoede os behændigt igennem. Skrænter med store træer vekslede med marker med græssende dyr – kreaturer af forskellige racer, får og sågar en mark med geder, der fulgte os med nysgerrige blikke. Langs åbrinken fløj mudderklirer, mens musvåge, rørhøg og ravne svævede i luften. Der var ingen gode steder at gå i land, så vi tog de 17 km i et hug med enkelte små pauser på vandet.
Vi var advaret om, at der ved Gredstedbro var en bro, hvor der skulle holdes til højre, men denne gennemsejling var så skjult bag høje siv, at det lykkedes et par stykker at komme til at hænge på den forkerte side af bropillen, så de til sidst måtte lade sig glide baglæns gennem det ”farlige” stykke med tilbageholdt åndedræt. Det gik dog helt uden problemer. Nedstrøms byen er en møllesø omlagt, så man sejler gennem et langt og bredt stryg med god fart. Det var en fin strækning, hvor træerne næsten lukkede sig over os. |
Silkeborg rundt ll.
Torsdag den 9. september blev tredje sejlads med museumsinspektør Karen Rysgaard. Vi startede og sluttede ved Sølystvej. Oprindeligt skulle turen sejles fra Ørnsø til Sølystvej, men grundet den høje vandstand var det ikke muligt at komme under broerne i lysåen.
Det var en fantastisk flot septemberdag med en pæn temperatur. Første stop var ved Søsportens hus. Her fortalte Karen om udgravningen af en stenalderplads ca 9.000 f. Kr. Der var fundet pilespidser og andre jagtredskaber. Vandstanden var på daværende tid lidt højere end nu. Karen fortalte bl.a. om hvordan stenalderfolket havde jaget i urskoven og at de ved at bosætte sig tæt på vandet kunne høre vildtet, så de havde noget at gå efter. Undervejs kom en luftballon til syne. Turen fortsatte mod Kærsgårdsbroen hvor Karen fortalte om denne og hvordan en storbonden fra Kærsgård havde startet anlægsarbejdet for egen vindings skyld i 1920-erne og at kommunen med arbejdsformanden Karl Fanden Rolmemig Jensen havde afsluttet anlægget i 1928.
Aftenen var usædvanlig smuk, vi sejlede langs vestsiden. Ved Lysåens indløb i Langsøen så vi på landskabet og fik fortalt hvordan vores forfædre havde bosat sig. Stenalderfolket tæt på vandet, jernalderfolket højere oppe fordi de også dyrkede jorden. Der blev fortalt meget og tiden gik hurtigt. Tilbage langs østsiden i raskt tempo mod Odden og Kalgårdsvig. Her fik vi beretningen om tidligere tids brug af søen og Odden. Det var om badesteder, skøjtebaner og tennisbaner. Spændende historie om Silkeborg. Mørket var ved at indfinde sig og turen tilbage til Sølystvej blev magisk. Der blev sagt farvel og på gensyn til Karen den 4. november på Museum Silkeborg til rundvisning.
Hanne
|
Hjarnø rundt
Lørdag den 4. september kl. 9 mødtes 8 tursejlere i klubben. Vejret var fint og vindstille. Efter kaffe og rundstykker kørte vi til Snaptun, hvor kajakkerne blev sat i vandet fra det grønne område nord for havnen. Vinden var nu noget kraftigere og østvind, hvilket vil sige at den kom ude fra Kattegat.
Der var varslet middel vind med kraftigere stød.
Kursen blev lagt. Det smalle sund mellem Snaptun og Hjarnø skulle krydses. Dybden er optil 20 m i sejlrenden. Vi valgte at sejle modsat uret. Er vinden fra vest kan der være steder, hvor det er meget lavvandet. Det var ikke tilfældet med østenvinden.
Vi kunne allerede nu mærke de rullende bølger, da vi rundede pynten syd for havnen. 1. stop var på sydsiden. Her skulle et areal med skibssætninger besigtiges. Skibssætningerne er gravmonumenter over døde fra yngre jernalder og vikingetiden (600-1000 e. Kr.).
Vinden var tiltagende og vi ville komme ud i større bølger, når vi kom frem til østsiden. Vandet var ikke koldt, det var lavvandet og vinden bar mod kysten, så vi fortsatte samlet. Alle var glade for spraycoveret, som holdt vandet ude af kajakken. Betty havde valgt en kajak uden ror og hun var nok også for let til den for hun havde tydeligt besvær med at holde den op mod vinden.
Efter en lille times tid i bølgerne kunne vi runde og komme i læ. Nu var det tid til frokost, madpakkerne kom frem og der blev fortalt sjove historier om mødet med bølgerne.
Turen fortsatte i stille vand. Nogle skulle lige have pumpet det vand ud af kajakken, som var skvulpet indenbords inden spraycoveret var helt på og kort før havnen på Hjarnø ved nogle sheltere skulle lapperne frem.
Peder havde bagt norske pandekager – lapper og de blev spist med hjemmelavet syltetøj. Ca. kl. 16 var vi tilbage i Snaptun, efter en spændende og lærerig tur på ca. 10 km.
Den lokale kajakklub lå ved havnen og havde adgang til det grønne område. Turlederen burde set i bakspejlet nok have kontaktet klubben for at få anvist og tilladelse til at bruge deres faciliteter til parkering af traileren.
Hanne
|
28. august Gudenå fra Vestbirk til Laven, 28 km - Turniveau 2
10 morgen friske kajakroer var klar ved Sminge kajak klub, for at pakke traileren til held dags turen. Vi fik pakket traileren og koordineret bilerne, så alle kunne være med både frem og tilbage.
Vi fik stillet en bil i Laven, hvor slut posten var, en bil i Ry hvor Mette skulle af. Derefter mødes vi på Vestbirk camping, hvor der var rundskyter, kaffe og en lille en.
Udsigten var Gudenåen, hvor vi skulle ro de næste 28 km. Vejret var find, lunt men overskyet.
Vandet var stille og turen startet igennem Vestbirk sø, under en lille bro og første stop var ved Vestbirk vandkraftværk, hvor alle skulle ud af kajakkerne og løfte/køre dem om på den anden side. Vi sejlede meget zig zak i de næste mange km igennem en meget smal Gudenå, som stod med grøn grene udover sig og nogle steder med markerne helt ned til åen. Køerne var ikke stået op endnu og nogen lå langs åen og daset.
Ved Vorevadsbro teltplads holdt dem der havde behov for det, lige en stræk ud pause og der blev delt ud af kiks mm. Turen forsat med mere fart på, da strømmen blev stærkere. Flere kunne se bunden meget tydeligt, en gik på grund og en måtte i vandet. Vi måtte passe meget på da der flere steder var grene der stak op ad vandet også nogen ret store gerne der kom på tværs.
Vi nåede Kolster Mølle til frokost og indtog en rigtig lækker og fortjent frokost. Alle var godt sulten og der blev spist godt.
Alle var friske igen og turen forsat ud i Mossø, hvor vi dog kun var kort, indtil vi igen var på Gudenåen og sejlede under Emborg broen til Gudensø. Vi fik lige lidt hjemmebagt kage og kaffe, inden vi forsatte over søen hvor vi kunne mærke vinde lidt mere. Derfra sejlede vi uden stop til Ry. Folk var blevet lidt trætte og sejlede stille og roligt over søerne. Solen kiggede lidt frem.
I Ry fik vi sagt farvel til Mette, som sejt holdte ud. Musikken spillede i baggrunde da vi løftet kajakker over ved Ry Møllen. Vi kom ud i Birksø og endnu et lille stræk på Gudenåen, inden vi nåede Julsø og tog det sidste lange træt over til Laven.
Alt i alt en rigtigt dejlig tur, med mange forskellige natur indtryk, dejligt mad og skønt selskab.
Anette
|
Silkeborg rundt – etape 1
Den 17. juni var 12 medlemmer på tur sammen med arkæologen Karen Rysgaard fra Silkeborg museum. Vi startede ud fra Sølystvej, hvor en sandwich var første punkt på dagsordenen. Det var en dejlig sommeraften og vi fik mange gode historier undervejs fra Karen, der er en engageret og levende fortæller. Der er mange stenalderfund i området, og vi hørte om stenalderfolket, der bosatte sig ved søbredden og deres efterkommere, der efterhånden flyttede længere op i landskabet. Ved slotsholmen lå vi i strømmen og klamrede os til bropillerne mens vi fik historien om slottet – lige fra det første lille forsvarsværk fra 1300-tallet til nedrivningen af slottet og genbrug af stenene i det nuværende museum.
Dernæst fik vi den sjove oplevelse i slusen med at blive løftet et par meter i løbet af ganske kort tid. Vi fik historien om udgravningen af Remstrup å og sammenhængen med papirfabrikkens virke. Herefter roede vi den smukke tur til Brassø – med jævne mellemrum gennem motorbådenes hækbølger. Undervejs fik vi også lige en melding om stillingen i fodboldlandskampen mod Belgien. Så fulgte en kort overbæring til Almind sø. Her ved søbadet var der musik og glade og badende mennesker. Vi lagde os over til en roligere søbred og mens guldsmedene sværmede omkring os og en gedde havde en dramatisk jagt på sit bytte tæt ved, hørte vi om arkæologernes glæde over den nye Lidar-kortlægning, der havde afsløret store arealer i Vestskoven med jernaldermarker, der var anlagt som terrasser i bakkerne. Ved søens vestende gik vi land og fik hentet biler og trailer. Alle var enige om, at det havde været en rigtig god tur. Vi ser frem til etape 2 af Silkeborg rundt og turen fra Sminge til Tvilum, hvor Karen også vil være vores historiske guide.
Søren
|
Kajaktur fra Ørnsø til Sminge lørdag den 12. juni 2021
8 morgenfriske mænd og kvinder deltog på turen.
Kajakkerne blev ved fælles hjælp læsset på traileren, og vi kørte til Ørnsø.
Rundstykker, wienerbrød og kaffe blev indtaget ved Ørnsø inden vi lagde fra land.
Turen over Ørnsø gik stille og roligt trods lidt vind. Turen igennem Lysåen er bare smuk nærmest magisk. På Silkeborg Langsø havde vi rygvind, hvilket gjorde turen let og gav gode betingelser for at kunne nyde turen og omgivelserne.
Vi holdt en lille pause ved Silkeborg Højskole, hvor nogle depoter blev fyldt op og andre blev tømt.
Turen igennem Gudenåen ud forbi Resenbro og videre til Sminge bød både på rygvind og modvind. Det gav os en fin og afvekslende tur, hvor der både var mulighed for hygge roning og roning hvor der skulle bruges lidt kræfter.
Efter ved fælles hjælp at have fået kajakkerne op og rengjort dem, samt fået hentet bilerne ved Ørnsø, sluttede vi turen af med at spise vores madpakker ved klubhuset.
Tusinde tak til Søren, Hanne, Svend, Jens, Michael, Leif og Anette for en skøn tur i godt selskab.
Tina
|
Standerstrygning den 3. oktober 2020.
Et lavtryk kom på tværs så den planlagte afslutningstur fra Ørnsø til Sminge blev aflyst. Som alternativ blev turen forlagt til Gudenåen med start fra klubhuset mod Tange sø.
11 roere startede efter morgenkaffen i klubhuset mod Kongensbro. Vejret var lidt afvekslende og vindforholdene ok fra start. Vi var dog forberedte på at det ville blæse op i løbet af dagen. Turen mod Kongensbro gik fint, der blev småsnakket og hygget. Ind i mellem kom nogle kraftige vindpust, som overraskede og fik enkelte kajakker til at gå på tværs ikke noget voldsomt, men tankevækkende. Frokost i Kongensbro og formandens frikadeller med svampe et kæmpe hit. Snakken blev ikke mindre hyggelig da nogle puttede med en køletaske, mælken til kaffen og andre dyrebare drikkevarer. Nå men vi skulle videre mod Ans. Mon spraydækket blev nødvendigt på den sidste del af turen? Kursen blev lagt - hold til højre, så kan vi regne med mest læ.
Omgivelserne fra Kongensbro mod Tange sø er spændende og noget anderledes end det vi er vant til at se på torsdagsturene. Efterhånden som vi nærmede os Tange Sø blev Gudenåen meget bredere. Turlederen mindede os om, at vi skulle holde til højre og det gjorde vi så, men det han ikke viste var, at det lige præcis var her der lå en kæmpe sandbanke og bum gik flere af os på grund. Der blev staget til den store guldmedalje for at komme fri. Nu var turlederen jo i selskab med konen og så sejler man i dobbeltkajak. Da vi så os tilbage var det ikke vor herre der gik på vandet, men Jens der trak kone og kajak som en bedre pramdrager.
Holdet nåede samlet Ans i tørvejr, vi fik lidt sjov bølgegang det sidste stykke vej. Turen blev på 19 km, så Knud Arne havde en god undskyldning til at få en velfortjent morfar. Formandens stunt udeblev, så ingen tøjskifte på denne tur. Ja, der blev pjattet, men det er jo det der er med til at gøre vore ture hyggelige.
Tilbage i klubhuset blev kajakkerne tørret af og lagt tilbage på de nye pladser. Som afslutning på turen bænkede vi os om kaffen og kagen. Den var bare god. Herefter blev flaget strøget og sæsonen officielt afsluttet.
Og hvilken sæson. Året hvor der blev bygget nyt klubhus med overdækket terrasse, begrænsninger og Covid-19 forholdsregler, som bl.a. var med til at øge medlemstallet. Der blev indkøbt nye kajakker, der kom nye selvlysende redningsveste med egen garderobe. Der var arrangeret mange fine torsdags-, lørdagsture, en enkelt weekendtur og relevante undervisnings tilbud.
Og så er der altså et eller andet med Ørnsø, men det må der rettes op på næste år, så på gensyn til foråret,
Hanne
|
Skanderborg Sø tors 27 aug.
Vi mødtes i klubben hvor turen til Skanderborg sø. Vi var 10 der skulle afsted på en lille aften tur. Vi fik læsset traileren med kajakker og andet udstyr og humøret var højt, vejret var perfekt, lidt overskyet solen tittede frem.
Da vi ankom til Hylke strand vi fik læsset vores kajakker af og alt andet af traileren, aftensmaden blev indtaget i form af en lækker sandwich og snakken gik lystigt over bordet, nu var tiden inde til at komme i kajakken og nyde 1. Del af turen, vi roede højre om og søen viste sig fra den bedste side, roligt vand og solen skinnede stadig, en smuk aften var i vente, da vi havde roet 4km var tid til kaffe og ja self. Kage havde vi også med, kom ikke at sige at hygge var der, vi kom i land ved Skanderborg vandrehjem og hvilket idyllisk sted, små røde svenske ødemarks hytter lå i med den smukkeste udsigt til søen og omkranset af skovens grønne træer, efter en velfortjent tår kaffe og lidt til den søde tand.
Det var atter tid til at komme i kajakken igen og padle tilbage, her var solen på vej ned og dens sidste stråler dansede smuk henover vandet.
Tilbage ved bilerne fik vi læsset det hele og tilbage til klubben hvor kajakkerne og udstyret kom på plads.
Dette var min første aftentur med klubben og kan med sikkerhed sige at det bliver ikke min sidste. Fra første fær i klubben har man følt sig velkommen, glæder mig til endnu flere ture
Jesper
|
| Sæl Safari på Fanø.
Min første weekend tur med Sminge Sø Kajakklub kan kun siges at være en rigtig god oplevelse på mange parametre. Ud over alt det praktiske med kørsel, udstyr, overnatning og bespisning er i top, fulgte en suveræn naturoplevelse med meget kompetente lokale guider.
Vejret er i top da vi ankommer til Fanø fredag aften, kun ca.1 times ventetid ved færgen. Tålmodigheden er uendelig, så der bliver tid til et havbad inden Hanne og Søren disker op med en lokalret, bakskuld med guacamole og rejer, krabbekløer og grønt. Meget velsmagende og anderledes. Morgendagens tur planlægges over kaffen og der tages højde for højvande og lavvande tidspunkter.
Lørdagens tur starter på stranden sydvest på Fanø. Vandet og luft temp. Er høj, vinden er svag. 8 havkajakker og en enkelt tiki stævner ud og efter ca 1 times sejlads møder vi en stor flok sæler som soler sig på sandbanken syd for Fanø. Vi holder stille i vandet og snart er vi omringet af nysgerrige sæler der kigger og slår smut med halen. En uforglemmelig oplevelse.
Frokosten indtages på Hønen, sydøstspidsen af Fanø, der var ikke vand nok til at vi kunne sejle ind til havnen i Sønderho. Havbunden er en anelse mudret og jeg er tæt på at miste min sandal i dyndet, tak til Mads som hentede den op :-) Betty tog den på maven da fødderne sad fast... Det havde blæst lidt op, så vi fik prøvet de lidt højere bølger, dog trygt pga forholdsvis lavt vand og gensidig opmærksomhed på hinanden.
Afslapning i haven og aftensmad på den lokale restaurant Fajancen til dagens fangst og lokale øl, efterfulgt af en guidet rundtur i Sønderho med lokalhistorier, solnedgang og et rigt indtryk af dyrelivet.
Søndag er vi 4 i kajakker på østsiden med udsigt til Esbjerg havn mens resten nyder stranden til fods. Tak for en uforglemmelig tur i godt og trygt selskab, hvor det er nemt at falde ind også som “ny” i klubben.
Berit
|
Aftentur til Viborg Søerne torsdag den 25. juni 2020.
Vi var 10 forventningsfulde kajakroer som mødtes ved klubhuset kl. 17:00. Solen skinnede og humøret var højt. Traileren skulle pakkes med kajakker, veste, pagajer og andet grej. Efter at dette var klaret kørte vi i to biler mod Viborg. Vi ankom til Viborg Sejlcenter og de medbragte sandwichs blev spist med stort velbehag under træerne i skyggen på P-pladsen. Vi fik alle bådene i vandet og turen skulle nu gå i urets retning rundt om begge søer. Der var enkelte, ingen nævnt, som startede den modsatte vej, men vi fik styr på tropperne og turen kunne nu begynde.
Der var mange flotte huse langs kysten ved Nørre søen og vi kom under broen som adskiller Nørre Søen og Sønder Søen. Der var studenter fester i mange af husene, så vi havde musik på flere strækninger af turen.
Da vi nåede det sydligste af Sønder Søen var det tid til kaffe og hjemmebagt brød ved den lille lystbådehavn ved Sønæs. Turen gik nu nord på til Viborg Sejlcenter hvor traileren blev gjort klar til hjemturen.
Vi var hjemme i klubhuset kl. 22:00. Dejlig aften i godt selskab.
Jens
|
Tur fra Tørring til Vestbirk den 20. Juni. 2020
Fin tur på Gudenåen fra Tørring til Vestbirk. Vi var 11 mand afsted og startede dagen med morgenmad inden vi sejlede afsted fra Vestbirk. Der var meget strøm og åen bugtede sig med mange skarpe sving, så vi fik alle øvet vores kajakteknikker og et nyt medlem fik sin ilddåb og klarede det med god stil.
Et virkelig smukt landskab med træer, bakker omkring og fuglesang.
Vejret var fint selvom der var meldt regn og torden. Kun en blev våd. Rygtet gik nede bagved om, at en havde skubbet formanden i vandet, men hvad der egentlig skete ligger hen i det uvisse.
Der var udfordringer der skulle krydses undervejs, men maden var som altid god og selskabet var godt.
Stine.
|
| Kajakstart i en corona tid |
Om en amputeret standerhejsning og forårstur den 16. maj.
Sidste år sagde Søren og jeg ja til at tilrette lægge en weekend tur på Kongeåen. Vi var på ressourcetur i efteråret 2019, hvor alt stod under vand, men var sikre på at weekenden d. 16. maj ville være fin for en tur på Kongeåen, som er 65 km lang..
For 100 år siden var Kongeåen grænsen mellem Danmark og Tyskland. 2020 ville være 100 året efter genforeningen i 1920, så det ville være perfekt at tage denne rejse i år.
Vi begyndte planlægningen i begyndelsen af marts. Hvor skulle vi starte ruten og overnatningen skulle planlægges. Den 11. marts lukkede Danmark ned og vi fik en corona dagsorden med forsamlingsforbud. Hvad skulle vi gøre, hvor længe kunne vi vente med reservation af overnatning? Det endte med en aflysning og så håber jeg på, at vi ses næste år på Kongeåen.
Standerhejsningen blev udsat til den 16. maj. I den forbindelse blev Kongeå turen reduceret til en lille tur på Gudenåen. Der blev annonceret en dagstur fra Ørnsø til Sminge lørdag den 16. maj.
9 kajakroere meldte sig på turen. Vejret var til byger og rygvind. Der blev pakket kajakker og kørt til Ørnsø. Her ventede Svend på os. Han var urolig, for søen var lige lovlig voldsom. Vinden var ret på og der var nyroere med.
Den ansvarlige turledelse aflyste isætningen af kajakker ved Ørnsø og der blev planlagt en ny rute på åen uden at der skulle sejles på søerne. Herefter kørte vi til en p-plads tæt på madpakkestedet på Odden. En lille rask gåtur og så sad vi i ly på behørig afstand og fik den dejligste formiddags mad i hyggeligt selskab. Alle - eller næsten alle - var enige om at nu ville vi ud at ro.
Stedet hvor kajakkerne kunne sættes i vandet var under motorvejsbroen. Det viste sig at være det perfekte sted med kørselsmulighed helt ned til åen og sandstrand. Vinden var forsat temmelig kraftig 9 m/s med kraftige vindstød og regnbyger. Vi mente, det var forsvarligt - nu vi var i åen.
Turen mod Sminge gik fint, det var dejligt at komme i gang igen og Gudenåen er altid en oplevelse.
Undervejs mødte vi den ”gale testosteronsvane”. Vi lagde os samlet og sejlede forbi dog skulle han lige lave en magtdemonstration. Samtidig med at vi roede forbi svanen, hørte vi rørdrummens pauken, der lyder som en der blæser i en flaske. Det var en dejlig, sjælden oplevelse.
Tilbage til Sminge blev alt det praktiske klaret i et ruf, hente biler, rengøre kajakker og få det hele bag lås. Vi lærte undervejs, at druesukker kan gøre underværker, hvis en går sukkerkold.
Og så frokost i ”indelukket” under det nye tag i det nye bygningskompleks. Sikke en overraskelse. Hvor kan vi være stolte af de nye faciliteter, der helt sikkert vil skabe nye rammer for foreningens kulturliv. Jeg har ingen forestilling om hvor godt det kan blive.
Standerhejsningen blev reduceret til det minimalistiske og symbolsk, selvom der var kommet nyt flag og ophæng. Derom en anden gang.
Efter en god frokost blev den nye redningsvest fremvist på ”flisen”. Nina fik som nyt medlem lov til at iføre sig den nye model. Trygfonden har sponsoreret 40 nye veste til klubben, så også her vil vi med de nye veste blive mere synlige.
Hanne W
|
| Vandretur i Rebild Bakker søndag den 12. januar 2020. |
Søndag morgen mødtes 16 af klubbens medlemmer med Berit og Jørgen ved Porten til Rebild Bakker. Berit og Jørgen bor i Rebild meget tæt på dette skønne sted, så de havde på opfordring fra turudvalget inviteret til en vandretur på et par timer.
Inden starten på turen med mange højdemeter var der dækket op i bålhytten med hjemmebagte boller og medbragt kaffe og te. Der var tændt op i bålstedet og vi hyggede os, men her skulle vi ikke blive. Aftalen var en rundvisning i det kuperede terræn med lyngklædte bakker med gamle enetræer og spredt skov. Bakkerne er berømte og kendt som stedet, hvor Rebildfesten holdes på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli og måske også en tidligere skoleudflugt.
Fra start blev der lagt ud med bestigning af Sønderhol 102 m så pulsen kom op og jakkerne blev åbnet, og så fik vi også en fin udsigt. Den kunne have været bedre, hvis det ikke lige vejret var lidt uklart. Ned igen og så op noget senere ad en skovsti med mange høje trappetrin på en meget høj skrænt. Denne stigning var endnu stejlere, så pulsen kom virkelig på overarbejde. Alle nåede op med mig som bagtrop, ingen venten videre til Skovtårnet et højt og gyngende udsigtstårn. Ned igen af smalle skovstier til et lille fint vandløb, som løber til Lindenborg Å. |
Vi fulgte det naturlige vandløb, kom forbi krybskytten Lars Kjærs hus nu omdannet til en mindestue med mulighed for at spise medbragte madpakker. Turen fortsatte forbi Ravnkilde, et spændende kildeområde. Nogle smagte på det friske kildevand. Igen skulle vi op til en ny flot udsigt over Lindenborg Å og Gravlev Sø, derefter ind i skoven med de mange forkrøblede bøgetræer og bøgetræer med mange stammer fra samme basis.
Endelig oppe igen på plateauet i samme højde som Rebildporten.
Jeg ved ikke hvor langt vi gik sikkert ikke så mange kilometer, men det blev til mange højdemeter og en stor oplevelse rigere.
Berit og Jørgen er ukendte for de fleste. De har sommerhus tæt på klubben og har været medlemmer i flere år. De nyder at tage en tur på Gudenåen i de weekender de er i sommerhuset ved Sminge.
De inviterede os efter turen hjem til en dejlig og mættende gulerod-ingefær suppe, hvor vi så også fik en hyggelig og orienterende snak om kajakliv o.m.a..
Tusinde tak for en flot tur i Rebild Bakker og jeres gæstfrihed i Rebild.
/ Hanne W.
|
| 09-10-2019 |
Nogle af os mødtes i Ans for samlet at køre til klubhuset hvor resten var mødt frem til morgenkaffe – en fast tradition, som ikke kan aflives. Den sidste morgensamling i år blev fejret med ”en lille én”. Næste gang vimplen sættes på, er det på et nyt klubhus.
10 morgenfriske kajakfolk fik hurtigt kajakkerne i vandet, og sejlede ned ad åen mod næste pitstop i Kongensbro. Vimplen angav vindretningen, modvind på turen. Alle var klædt godt på, det var koldt, let vind, skyet og op på dagen solskin, men ingen regn.
Turen gik strygende med god strøm. Der kom hurtigt varme i kroppen og fødderne. Vi måtte vade over en oversvømmet træksti. De begyndende efterårsfarver blev nydt. Vi var alene på åen.
Frokost ved Kongensbro. Betty havde været i gang med at lave frikadeller af 5 kg fars, så der var også nogle til os sultne kajakfolk plus sild, æg og pølse. Det var et fint frokostbord på shelterpladsens bænkesæt.
Humøret var højt, fortællinger om andre ture, da Berit og Jørgen var med på tur for første gang. Det var dog ikke deres første gang i kajakken. Vi skulle videre, bådene blev sat i vandet. Betty og Søren skulle lige aftale et eller andet, hvad det var vides ikke, for formanden kunne ikke nå næstformanden, armen var ikke lang nok, så det begyndende møde endte i et rul. Formanden forsvandt og dukkede op igen som en prop.
Tørt tøj på, det lykkedes med lidt fra forskellige poser. Formanden var igen klædt på.
Strækningen mod Tange Sø er mere sø end å. Anderledes end vores flotte rovand ved klubhuset. Vi er så privilegerede at sejle på noget af Danmarks flotteste vandløb – habitat vandløb og Natura 2000 strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro.
Undervejs så vi en fiskeørn, og jo tættere på Ans var der mange svaner.
Efter Ans Bro fik vi lidt småbølgerne, men kunne sejle uden besvær til Ans Strand, hvor vi gik i land.
Traileren blev hurtigt pakket og tilbage til klubhuset, hvor den gamle og slidte vimpel blev taget ned med et lille hop. Den bliver afløst af en ny næste år.
Herefter blev holdet inviteret til kaffe og lækker æblekage hos Berit og Jørgen i deres sommerhus et stenkast fra klubhuset.
Vi hyggede, og efter en times tid skiltes vi med et på gensyn til
- arbejdsdage på det nye klubhus og kajakhotel
- en vandretur som turudvalget melder ud i vinterens løb
- træning i støttetag og rul i Kjellerup svømmehal
Så følg med i de kommende meddelelser fra bestyrelsen. Der bliver flere muligheder for at mødes inden næste standerhejsning.
Hanne Wind-Larsen |
| 16-08-2019 |
Da weekenden den 8.-10. august 2019 nærmede sig blev vejrprognosen for dagene fulgt nøje. Den var desværre ikke opmuntrende, men glæden til turen overskyggede vejrmeldingen.
Først var vi 13, så 11 og torsdag aften var vi 9. Inden grillmaden var traileren pakket med 9 havkajakker og andet grej. ”Indkøbschefen” måtte uheldigvis melde afbud så indkøb blev i sidste øjeblik overtaget af Dorte og Evin. Det er vi alle taknemmelig for. De sidste aftaler kom på plads inden mødet næste dag i Brodersby/Mysunde i den danske roklubs hytte fredag eftermiddag. Ole og Mikael tog det seje træk med traileren på krogen.
Ole havde aftalt med den nærmeste kro at de skulle levere aftensmaden fredag og lørdag. Det var en behagelig beslutning, som vi alle kom til at stor sætte pris på.
Ved ankomsten blev køjerne i den fælles sovesal fordelt og de få instrukser om hus og vand blev givet. Aftensmaden blev hentet i et meget special varmekasse, som hurtigt fik navnet ”Franz Jæger”. Efter maden blev næste dags tur gennemgået. Vejrmeldingen var nu mere optimistisk uden regn og torden, men en kraftig vind kunne vi ikke slippe for. Inden sengetid blev nærområdet besøgt. En hyggelig Marina med en lille travl kabelfærge, mange fritidsbåde og 2 restaurationer.
Efter en nat med mange uvante lyde samledes vi til et dejligt morgenbord mere eller mindre udhvilet. Dem der havde haft ørepropper med var mere friske end os uden.
En halv time før aftalt tid var alle klar til at gå i kajakkerne. Vi skulle ind i fjorden mod Slesvig by og håbede på medbragt frokost ved Hedeby Museum. Modvinden og bølgerne var større end det vi er vant til på Gudenåsøerne, så 3 valgte at stoppe efter en halv time. Resten af flokken fortsatte mod Hedeby, hvor vi alle igen mødtes til frokost. Den store oplevelse var en strid strøm igennem en rørføring ind til Hedeby og forventningen om at rafte tilbage til fjorden senere.
Turen tilbage til hytten var med rygvind og temmelig afslappende i forhold til udturen. Turens sidste fase blev dog en oplevelse ud over det sædvanlige vejrmæssigt. Da vi skulle krydse fjorden på et bredt sted, kom vi ud i et uvejr med kraftig regn og vindstød op til 12 m/s. Heldigvis lå vi tæt samlet og kunne hurtig samles i 2 flåder dvs. vi holdt fast i hinandens kajakker og stabiliserede flåden med vores pagajer. Det føltes stabilt og trygt, selvom vi blev blæst over sundet med regnen piskende i ryggen og pæne bølger omkring os og heldigvis i den rigtige retning. Det var nok flokken på land, der var mest utrygge. De fulgte os i kikkerten. Her må det konstateres at signalfarver gør gavn.
Alle kom godt våde og lettede i land. Der blevet snakket meget om turen efterfølgende og jeg tror nok, at alle har gjort sig nogle tanker om teknik, udstyr og erfaringer til brug for planlægning af kommende ture.
Middagen var bestilt på kroen, som viste sig at være et større sted med en ualmindelig venlig vært. Middagen var udsøgt og alle blev mere end mætte. Det var godt tænkt, at vi ikke selv skulle stå med gryder og en større opvask. Tilbage i hytten blev aftenen munter, vi spillede brætspillet Sequence og hyggede os gevaldigt.
Søndag deltes vi i en turgruppe, som blev optaget af brætspillet Sequence og en sejlgruppe som tog turen ud af fjorden. Vinden var igen ret kraftig, så turen blev noget kortere end planlagt. Det bevirkede, at vi kunne få pakket sammen tidligere og være tilbage i Sminge ved 16-tiden.
Alt i alt en blæsende tur, som må give anledning til eftertanke hver især. Vejret havde arrangørerne ingen indflydelse på. De havde arrangeret turen flot, fundet et spændende sted og selskabet hyggede sig. Så top karakter til jer og tak for en dejlig, men udfordrende tur med et godt sammenhold. |
| 08-10-2018 |
Kl. 9 mødtes en lille flok på 7 som senere blev til 8 ved Sølystvej for at starte dagens tur på Silkeborg Langsø i 6 havkajakker og 2 turkajakker. På p-pladsen mødte vi lige 2 tidligere Sminge-roere Susan og Susanne. De er nu inkarnerede havkajakroere, og ville en tur rundt om Silkeborg. Mens der blev talt om hvor lækkert det måtte være at kunne sætte kajakken i fra egen bådebro, så vi, hvordan et søbad og udstigning af kajakken også kan kombineres. Vi blev vores i kajakker og satte kursen mod Odden, hvor morgenmaden blev indtaget på bålpladsen.
Efter morgenmaden sejlede vi rundt i vigen. Lidt sort humor skal der også til. Ole fortalte om hvordan han ønskede at komme herfra i sin havkajak, en anden, så er det jo træls, hvis de kun sejler i turkajak deroppe!
Søen var rolig, så hækbølgen fra en hurtiggående speedbåd kan mærkes i en smal kajak. På den anden side af Viborgvej kom flere morgenfriske kajakroere mod os. Der blev undervejs set på villaer, højhuse, haveanlæg og diskuteret beliggenhed. Efterhånden nåede vi frem til næste stop tæt på motorvejsbroen. Sidst vi var her, stod det ned i stænger, men i dag var det lidt køligt og tørt.
Der er endnu ikke opsat borde og stole, så frokosten blev indtaget stående med opdækning på bådebroen. Der blev udvekslet erfaringer om støvler, korte contra lange og vandtæt materiale. Vandet er efterhånden blev koldt, og et par våde kajaksko giver kolde tæer. Øvelsen var at undgå våde sko.
Der blev sejlet i en bred formation ind i åen, jeg sad og tænkte på en invasion, samlingen gav fine muligheder for gode snakke på kryds og tværs, det hyggede.
Åen var klar, vandplanter var tydelige og bunden kunne ses, selv på dybe strækninger. Der må være mange fisk i åen, for den store fiskehejre var talrig på hele strækningen. Vi så et par isfugle eller rettere et blåt blink, når den lynhurtigt kom hen over vandet.
Tilbage til Sminge efter en dejlig efterårstur på små 16 km og uden uheld, én skulle dog lige i land for at strække ben, hvilket der altid er forståelse for. Her ventede kaffe (vandet blev kogt på grillen), god gammeldags æblekage og en lille skarp. Vimplen blev taget ind og kajakhuset lukket for vinteren.
Endnu en fin sæson med korte torsdagsture på Gudenåen i flot natur, flere mere eller mindre udfordrende dagsture rundt i forskellige åer, søer og fjorde. Jeg glæder mig allerede til næste sæson. |
| 24-09-2018 |
Vi var 12 deltagere på turen. Det er også det maksimale antal sejltilladelser, der udstedes pr. dag, så vi var alene på åen. Om morgenen fik vi hurtigt pakket traileren og tjekket, at der var det rigtige antal af både kajakker og pagajer m.v. Herefter gik turen i 4 biler til Tørskind bro. To var dog først i Vejle for at stille en bil der.
Morgenkaffen blev først drukket, da vi igen var samlet i Tørskind og kajakkerne skulle sættes i vandet. Pludselig blev det regnvejr, så vi måtte have regntøjet frem.
Det blev dog hurtigt bedre vejr og vi kunne nyde stilheden og den smukke ådal og åens mange slyngninger. Der var mange nedhængende træer og masser af forskelligartet plantevækst i åen. Det gav ingen alvorlige problemer, for vandstanden var høj pga. regnen dagene før. Alle fik dog god træning i at svinge.
Første stop var ved Ravning. Her travede vi over engen, hvor den gamle Ravningbro havde været. Oppe ved Bindeballestien er der en rekonstrueret stump af broen, der oprindelig har været 760 m lang og bygget omkring år 980 i Harald Blåtands tid. Det er et imponerende bygningsværk i svært egetømmer. I den tidligere stationsbygning er der en udstilling om fundene på stedet. Vi fortsatte sejladsen til Vingsted, hvor der er flere borde/-bænkesæt og vi kunne nyde en velfortjent frokost. Lige inden måtte vi under en meget lav bro, hvor vi måtte lægge os over kajakken for at passere under. En enkelt lagde sig så meget ned, at skiftetøjet måtte i brug.
Straks vi var sejlet videre stødte vi på endnu en forhindring. I den stærke strøm i stryget forbi dambruget havde et træ lagt sig på tværs. Mads og Birgitte, der var forrest, fik dog efter en kort kamp holdt det så meget til side, at vi andre kunne sno os igennem uden at stå ud af kajakkerne og næsten uden at få vand indenbords. Tak for det. Herefter kunne vi sætte tempoet lidt op indtil Haraldskær Fabrik, hvor der er et nyere stenstryg med voldsom strøm. Besejling frarådes, så vi valgte klogeligt overbæringen, selv om den er 360 m. lang. En enkelt kanovogn og godt samarbejde hjalp dog til at gøre det overkommeligt omend armene var lidt lange bagefter. Der var nu en oplagt lejlighed til at tage kaffen og den gode kage før den videre færd. Isætningsbroen var oversvømmet, så vi måtte sætte i ved en smal betonkant, hvilket tog lidt tid.
Det næste stykke omkring Haraldskær Avlsgård bød på oversvømmede enge og store slyngninger. Det var sjovt at kunne vinke til hinanden, når vi befandt os på forskellige stræk af de tætte snoninger af åen og sejlede skiftevis mod nord og syd. Tættere på Vejle blev åen bredere med lange, lige stræk og en del lystfiskere, hvoraf enkelte var lidt mugne over at blive forstyrret. Gennem byen sejler man tæt på høje bygninger og der er rigtig mange broer. Ude i fjorden kunne vi sejle på næsten blankt vand og nyde synet af Vejle Fjord-broen. I havnen rundede vi det interessante Fjordenhus, der er tegnet af Olafur Eliasson. Det ligger helt ude i vandet og vi roede både rundt om og ind gennem bygningen. Herfra gik det til den nye, flydende kajakklub neden for Bølgen. Så var det blot at sende et hold til Tørskind for at hente biler og trailer før det gik hjemad.
/Søren |
| 18-03-2018 |
Lørdag den 17. marts 2018 drog 12 friske medlemmer på tur, uden kajak. Turen gik til Mariager, hvor vi mødtes med klubbens tidligere formand Hanne Møller. Hanne havde arrangeret dagen for os, og viste rundt.
Først gik vandreturen op ad bakke til oldtidsskoven. Her har man fundet spor efter landbrug drevet for 4.000 år siden. Her blev landets største gravhøj blev besteget. Fantastisk udsigt! Vel tilbage i byen, som fik købstadsrettigheder helt tilbage i 1592, og har ca. 2.500 indbyggere, og som har navn efter selveste Jomfru Maria, kunne vi endelig indtage vores velfortjente frokost i saltcentret. Derefter henlagde vi vores legemer i saltbadet, hvilket rensede godt ud i porrerne. Oppe af badet igen tog vi med saltmineekspressen til både Polen, Tyskland, Østrig og USA. Efter et kig på udstillingerne var det så heldigvis kaffetid. Det lykkedes endda at få tjeneren til at servere lun æblekage.
Under kaffen underholdt Karl-Ejner med en dramatisk beskrivelse af vores kajaktur tværs over Knebel Vig sidste sommer. Den foregik i kraftig blæst, og Karl-Ejner fortalte levende, hvordan hans kajak i en bølge havde sat kursen direkte mod bunden, og hvordan den fortrød i sidste øjeblik. Vi måtte forstå, at bådens fører allerede havde planlagt hvordan han viille forlade fartøjet. Vi var alle lettede over at erfare, at det ikke kom så vidt. Endnu en anstrengende kajakdag lakkede mod enden, og vi kunne køre hjemad ladet med gode oplevelser i godt selskab. |
| 01-10-2017 |
| 8 forventningsfulde kajakroere læssede kajakkerne på traileren og kørte til De små Fisk. Det var tid til årets formelt sidste tur. Der har tidligere været tradition for at ro fra Ørn Sø til Sminge ved standerstrygningen, men vandstanden i åen gør det ikke muligt i år at komme under broerne. Da turen startede kl. 9 kom det gode vejr med sol og varme. Hvor heldig kan man være? Dagen før og dagen efter regner det, men når vi tager på tur - så skinner solen. Da vi kom til slusen ved slusekiosken blev lidt modfaldne. Det var jo den 1. oktober, og netop denne dag starter vintersæsonen, hvor man kun kommer gennem slusen efter aftale. Heldigvis kom slusemanden og så os, og vi slap igennem. Vi roede hen til halvøen i Langsøen, den ved Lysbro Skov, hvor vi fik kaffe og rundstykker. Næste stop var efter Resenbro, hvor frokosten blev indtaget. Som vanligt med rigeligt af alt det gode. Vi fortsatte i det varme vejr hjem til klubben. Efter aflæsning og hentning af biler ved startstedet, tog vi hjem til Inger og Erik og nød kaffen og Svends hjembragte roulader på terrassen. En pragtfuld aflutning på sæsonen! Blot en skam at der ikke er flere med. Det må vi kunne gøre bedre næste år. Vi ses i løbet af vinteren til forskellige arrangementer, som bliver meldt ud. |
| 03-07-2017 |
Hakkede, rå løg til frokosten. Det var faktisk det eneste der manglede, i at den første dag på vores weekendtur var helt perfekt. Dem fik vi så til gengæld rigeligt af dagen efter.
Det hele startede med at 9 modige medlemmer drog afsted lørdag morgen den 1. juli 2017 mod Karl-Ejners sommerhus ved Stubbe Sø syd for Tirstrup. Det havde han beredvilligt stillet til rådighed, og tak for det! Vanen tro startede vi med kaffe og rundstykker, og så gik det mod stranden ved Fuglsø Vig. Der var lidt blæst og flere bølger, end vi er vant til på Gudenåen. Vejret var perfekt! Høj sol og 25 grader. Måske lige rigeligt med sol – rigtige mænd bruger jo kun solcreme når det er for sent. Vi padlede nordpå og fandt gode steder til både frokost og kaffe med Svends hjemmebagte chokolademuffins og Karl-Ejners hjembragte citronmåne. 8 km blev det til før vi vendte om.
I mellemtiden var Bettys Lars ankommet til sommerhuset. Han skulle nemlig grille for os. Det blev en pragtfuld dansk sommeraften på terrassen. Efter maden viste Karl-Ejner os ned til Stubbe Sø. Det er et skønt sted! Ved 22-tiden var batterierne flade, og vi tørnede ind.
Søndag startede med et solidt morgenmåltid, og så gik det afsted til Knebel Vig. Det var blevet overskyet, og blæste ca. en kvart pelikan, så der var pæne bølger. Vi holdt os langs kysten rundt i vigen en tid før vi skråede tværs over til indløbet. Vinden havde taget til, og var vel omkring en tredjedel pelikan (godt og vel 8 m/s). Så det var en strid tur mod større bølger og i modvind. Vi kom dog alle over uden problemer. Tilbageturen var noget anderledes. Her havde vi søerne ind bagfra, så vi delvist surfede, mens vi holdt balancen. De lette Ti-Ki’er dansede noget rundt på bølgetoppene. Vi nåede heldigvis alle i land uden uheld. Og så var der frokost, inden vi pakkede trailer og biler, og vendte snuden hjemad.
For os der ikke har prøvet andet end Gudenåen, var det en stor oplevelse at ro i blæst og bølger, så det er ikke sidste gang.
Tak til turudvalget for et super arrangement, og til alle for højt humør. Det var en pragtfuld weekend.
/Ole |
Standerstrygning 2016
På årets sidste klubtur deltog 13 medlemmer, alle fast besluttede på at gennemføre den planlagte tur. Vi var blevet lovet både blæst og regn, men fik heldigvis kun det sidste, og i mindre mængder. Den helt store skylle kom lige som vi var nået hjem.
Traditionen tro gik årets sidste tur fra Ørnsø til Sminge Sø, ca. 16 km. På Slotsholmen indtog vi formiddagskaffen, og i Skærbæk indtog vi frokosten på Lars’ terrasse. Som vanligt var der rigtig meget godt af både fast og flydende føde.
Vel hjemme ved klubhuset kl. 15 var det igen kaffetid. Bente mødte op med to aldeles velsmagende kager, så det er ikke sidste gang … Stående i klubhuset, mens regnen øsede ned, fik vi bjærget standeren og afsluttet året på bedste vis. Vi mødes heldigvis i vinterens løb til forskellige arrangementer. Ellers ses vi igen til næste år. |
Det er hårdt at være kajakroer i Sminge Sø Kajakklub.
Søndag den 4. september 2016 var vi 10 kajakroere, der stod meget tidligt op for at drage på tur ud i den vilde natur.
Vi mødtes allerede kl. 9 ved klubhuset, blot for at konstatere, at vores trailer var forsvundet. Dermed var vores tur til Nørreå aflyst.
Det regnede hæsligt, så vi tog hjem til Helle i Kjellerup for at drikke morgenkaffe og spise hendes 30 rundstykker. Det tog sin tid, men vi kom igennem det. Det er meget hårdt at være kajakroer, faktisk var der tre der havde så kraftige men af rundstykkerne, at de var nød til at melde pas på yderlige aktiviteter, og derfor tog hjem, men det skulle blive endnu værre...
Vi kørte tilbage til klubhuset, fik kajakkerne i vandet, og satte kurs mod Silkeborg. Da vi havde roet i lang tid kom vi endelig til et sted, hvor vi drak noget mere kaffe. Vi fortsatte ufortrødent mod Silkeborg, stadig i tørvejr. Vi passerede den nye motorvejsbro, og et stykke inde i Langsøen fandt vi et sted hvor vi kunne indtage den medbragte frokost. Da vi begyndte at rette an, kom den regn, som vi var blevet lovet. Stående eller siddende i det våde græs indtog vi frokosten. Det var hårdt, for der var mad til mindst 16. Vi fik stuvet de våde ting i kajakkerne, og begav os ud på den lange hjemtur i regn og blæst. Modvind selvfølgelig. Efter nogen tid holdt regnen dog op, vejret klarede op, og vi fortsatte i højt humør. Efter en lang sejlads, heldigvis uden kæntringer og andre søulykker, ankom vi til Sminge. Da kajakkerne var kommet i hus, fik vi os bænket i klubhuset med kaffe og Svends hjemmebagte kokoskage med chokoladebund. Ja, du læste rigtigt. Vi fik vendt dagens begivenheder, og afsluttede en hård dag i klubbens tjeneste i god ro og orden.
Ole |
|
|
|
 |
|